Næste uges Pride i København handler også om flygtninge og integration
I næste uge er der Copenhagen Pride. For nogle LGBT+ personer med flugtbaggrund er det første gang, de får mulighed for at deltage i offentlige arrangementer, der sætter LGBT+ personers rettigheder på dagsordenen. I løbet af ugen er der flere flygtningerelaterede events.
Udgivet 11 aug 2022
Hvert år kommer LGBT+ personer til Danmark som flygtninge. De er flygtet fra forfølgelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet eller af andre grunde som for eksempel krigen i Syrien eller i Ukraine. Og aktuelt er der LGBT+ flygtninge blandt de kvoteflygtninge, der formentlig kommer til Danmark senere på året via FN’s genbosætningsprogram. Kvoteflygtningene er fra DR Congo og Burundi.
”LGBT+ personer med flugtbaggrund kan være særlig udsatte. De kommer typisk til Danmark alene og står uden familie og netværk. Samtidig er de en dobbeltminoritet på den måde, at de både er flygtninge og LGBT+. Det betyder, at de risikerer at blive marginaliserede af flere grunde, og at det kan være særlig svært at opbygge et socialt netværk,” siger seniorrådgiver i Center for Udsatte Flygtninge i DRC Integration og medlem af bestyrelsen i LGBT Asylum, Mads Ted Drud-Jensen.
LGBT Asylum er en organisation, der støtter LGBT+ asylansøgere og LGBT+ flygtninge i Danmark med rådgivning, psykosocial støtte og socialt netværk.
LGBT+ netværk er en vigtig ressource LGBT Asylum har eksisteret siden 2012 og har ydet støtte til over 500 LGBT+ asylansøgere og LGBT+ flygtninge i Danmark. Organisationen har medlemmer over hele landet, men organisationens sociale aktiviteter foregår primært i København og Aarhus.
”Netværket er vigtigt for LGBT+ personer med flugtbaggrund. Både i forhold til at finde sig til rette i integrationsprocessen, men også i forhold til at være en del af et fællesskab, hvor man kan skabe et positivt selvbillede som LGBT+ person i en ny kontekst,” siger Mads Ted Drud-Jensen.
LGBT Asylum deltager i Copenhagen Pride, som er en LGBT+ - og menneskerettighedsfestival, der bliver afholdt hvert år i august i København. I år går Copenhagen Pride Parade gennem København lørdag d. 20. august. I ugen op til er der mange arrangementer og debatter forskellige steder i byen.
”Fællesskab og empowerment er noget af det, som deltagelse i Priden giver. Og så er det en platform til at gøre opmærksom på, at flygtninge også er LGBT+ personer, og at asyl- og udlændingepolitik også er LGBT+ politik og omvendt,” forklarer Mads Ted Drud-Jensen.
FAQ om LGBT+ flygtninge
I mange lande bliver LGBT+ personer udsat for forfølgelse på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Og når de flygter, er de oftest alene og fortsat sårbare.
LGBT er en international betegnelse, som dækker over lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede, og når der tilføjes et ”+” er det for at inkludere flere grupper.
LGBT+ personer kan risikere grove overgreb både fra myndigheder, lokalbefolkning og deres familier. Fængslinger, tortur, voldtægt eller æresdrab. Bare for at være den, de er. Og når de flygter, er de oftest alene og fortsat udsatte.
Homoseksualitet er kriminaliseret i 69 lande. Det betyder, at LGBT+ personer risikerer lange fængselsstraffe og ligefrem dødsstraf i nogle lande. Og i mange lande er stærkt negative holdninger mod LGBT+ personer meget udbredt.
LGBT+ personer risikerer derfor at blive udsat for forfølgelse og grove overgreb også fra lokalbefolkningen eller deres egne familier. Og oftest er det i sådanne tilfælde ikke muligt at få beskyttelse hos myndighederne.
Særligt personer, der har et kønsudtryk, der skiller sig ud fra normen for, hvordan en mand eller en kvinde skal se ud eller opføre sig, kan være udsatte i det offentlige rum.
LGBT+ personer er en særligt udsat gruppe af flygtninge. De flygter oftest alene og er uden netværk eller forbindelse med familien. Og under flugten kan de være lige så udsatte for overgreb – som chikane, afpresning, vold eller voldtægt – fra lokale myndigheder, lokalbefolkning eller andre flygtninge, som de var i deres hjemland.
Og ofte kan de være tilbageholdende med at søge hjælp hos eksempelvis sundhedspersonale eller humanitære organisationer på grund af mangel på tillid og angst for diskrimination. Det kan derfor være meget svært at bo som LGBT+ person i en flygtningelejr eller på et asylcenter.
LGBT+ flygtninge har først og fremmest brug for beskyttelse, så de kan være i sikkerhed. LGBT+ flygtninge er ofte alene og kan have nogle særlige udfordringer hvad angår manglende netværk, social isolation og oplevet diskrimination eller chikane.
Desuden kan mange have et negativt selvbillede efter mange års internaliseret homofobi eller transfobi. Og mange kender ikke deres rettigheder. Derfor har LGBT+ flygtninge også brug for netværk, støtte og rådgivning i sikre rammer.
Der er ikke muligt at sige, hvor mange LGBT+ personer, der er på flugt. Nogle LGBT+ personer er på flugt på grund af forfølgelse på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Andre LGBT+ personer er på flugt af andre grunde – det kan være fordi, der er krig i deres hjemland.
Ja. FN's flygtningekonvention er fra 1951, og heri står, at en flygtning er en person, der "…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe..." befinder sig udenfor sit hjemland og ikke kan vende tilbage dertil. Det afgørende for LGBT+ flygtninge er her ordene "en særlig social gruppe".
Lige siden konventionen blev skabt, har domstole skullet tage stilling til, hvad dette begreb dækker. Med tiden kom der afgørelser, som konkluderede, at LGBT+ personer er omfattet af denne betegnelse. Og sådanne sager om LGTB+ flygtninge indgår nu i FN’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus.
