Mindre ensomhed og øget trivsel er målbare effekter af frivilliges indsats
Forfølgelse, krig, flugt og eksil kan medføre svære psykiske belastninger og for nogles vedkommende traumer og PTSD. Levevilkår i eksil er i den forbindelse afgørende for trivsel, mental sundhed og heling, og den rette støtte er vigtig.
Udgivet 10 okt 2023
Et godt eksempel på en støttende indsats er projektet ’Livet går videre’, hvor frivillige matches med personer med flugt- eller minoritetsetnisk baggrund, der er i behandling eller har været i behandling for traumer.
En ny evaluering foretaget af Als Research viser, at de frivilliges støtte leder til mindre ensomhed, isolation og mistrivsel.
Relationen til den frivillige bidrager til at bryde deltagernes ensomhed og isolation
Relationen til den frivillige styrker deltagernes trivsel, som er en forudsætning for øget deltagelse i samfundslivet
Livet går videre har etableret flere end 300 match siden 2014. Begge parter deltager frivilligt og derfor eksisterer relationen kun, når begge parter finder udbytte. 79% af alle match er aktive efter 6 måneder.
Den individuelle, omsorgsfulde og tålmodige indsats fra den frivillige bidrager til at genskabe tillid til andre menneske og ofte udvikler relationen sig til et reelt venskab. Den frivillige netværksperson er et efterværn til den professionelle behandling og fungerer som et ’vindue’ til det omgivende samfund. Formålet er at bryde isolation og bidrage til en lysere hverdag for den enkelte.
Nogle gange snakker vi om noget rigtig sjovt og rigtig hyggeligt og nogle gange, når jeg ikke har det så godt, så prøver de at støtte mig. Og det betyder rigtig meget.
/ Mustafa, 25 år
Projektets målgruppe er patienter med flugt- eller etnisk minoritetsbaggrund, som er i behandling for traumer eller andre følgevirkninger relateret til flugt og liv i eksil, og som er henvist fra samarbejdspartnere i Psykiatrien.
Op mod 40% af de personer med flugtbaggrund, der bor i Danmark, har traumebelastninger, herunder PTSD.
Der går i gennemsnit over 14 år, før de kommer i traumebehandling. Årsagerne er tabu og manglende kendskab og erkendelse af psykiske problemer.
Hver enkelt relation er unik og afhænger af borgerens fysiske og psykiske tilstand, alder, interesser og sprogkompetencer.