Kronik: Flygtninge skal have tilbud om mental støtte, så de undgår alvorlig psykisk sygdom

Som ny i Danmark må du selv tage vare på dit mentale helbred. Det skal vi selvfølgelig alle sammen, men for mennesker, der ikke er født og opvokset her og endnu ikke kender sundhedsvæsenet, er det en udfordring selv at banke på døren hos lægen. I et land de ikke kender. På et sprog de ikke kan. Og for manges vedkommende uden at have den viden om symptomer og sygdomsforståelse, der skal til for at komme af sted til lægen - og uden at have en pårørende, som kan sige: `Det her tror jeg ikke, du selv kan klare´. Alt det der normalt er udslagsgivende for at komme til lægen.

Det er på tide, at vi som samfund gør mental sundhed til en del af pakken, når nye flygtninge kommer til landet. Vi skal up front adressere den udfordring, at folk kommer med en tung bagage, ikke kan tale dansk, og at de skal mentalt på fode igen for at omstille sig til livet her og for at fungere bedst mulig på arbejdsmarkedet, i familien og i samfundet. Og vi skal sætte ind i tide og forebygge, at mental mistrivsel fører til mere alvorlig psykisk sygdom, der er sværere og mere tidskrævende at behandle.

Vi har brug for flere forebyggende indsatser, og mentale sundhedstilbud bør være en del af det integrationsprogram, som kommunerne er forpligtet til at tilbyde nyankomne flygtninge. Som det er i dag, er fokus på at lære dansk og komme i beskæftigelse med henblik på at blive selvforsørgende. Men mentale sundhedstilbud bør være en ´skal-opgave´ for kommunerne i stedet for en ´kan-opgave´, som det er i dag, fordi det kan betale sig - for den enkelte og for samfundet.

Et eksempel på en forebyggende indsats er de psykosociale gruppeforløb for nyankomne flygtninge, som vi har udbudt siden 2010 i DRC Dansk Flygtningehjælp. Metoden, MindSpring, er særlig udviklet til flygtninge og bliver også brugt i Holland, Belgien, Tyskland, Wales, Finland, Island og Estland. For nylig blev metoden optaget på listen over ´best practices´ inden for mental sundhed i EU. Vi har gruppeforløb for børn, unge, forældre og seniorer.

Vores erfaringer viser, at man gennem gruppeforløbene når ud til en målgruppe, som det etablerede sundhedsvæsen har svært ved at nå. Indsatsen er rettet mod den særlige livssituation, flygtninge er i, og tager svære emner op som stress, savn, sorg og traumer. Og emner som forælderrollen i et nyt land og en identitet i forandring. For én ting er, hvordan man som flygtning skal komme sig over tabet af alt det, man engang havde derhjemme og uden at vide, om man nogensinde får familie og venner at se igen. En anden ting er, hvordan man skal skabe en ny tilværelse helt forfra.

I grupperne mødes flygtninge med samme modersmål. Gruppen er et forum til at dele tanker, bekymringer og erfaringer og stille nogle af de spørgsmål, de har:

´Jeg skal på arbejde i morgen tidlig. Må mit barn selv gå i skole? Hvad siger lovgivningen?´er et spørgsmål, vi har hørt.

´Min søn er blevet indadvendt og trist. Hvad skal jeg gøre?´, er et andet.

Med sig hjem fra et MindSpring-forløb får deltagerne også ny viden om almindelige reaktioner på krig og flugt og livet i eksil. Viden som gør, de forhåbentlig søger læge og ikke går så længe med deres symptomer, at de bliver kroniske, hvis de oplever traumereaktioner som koncentrationsbesvær, flash backs og angst.

Og det nytter at sætte ind med en tidlig indsats. Forskning i MindSpring- gruppeforløb viser nemlig, at forløbene gør en forskel. Forløbene har en positiv effekt på deltagernes mentale helbred og deres evne til at klare i sig Danmark. Forskningen viser også, at det gør en afgørende forskel, at deltagerne kan spejle sig i hinandens erfaringer og lade sig inspirere af andre, som har lignende erfaringer med i bagagen.

I Dansk Flygtningehjælp er vi selvfølgelig glade for at bidrage med tilbud, der hjælper flygtninge med at komme mentalt på fode. Spørgsmålet er bare, om det er rimeligt, at så vigtigt et emne som mental sundhed skal afhænge af, hvad vi og andre eventuelt kan få fondsbevillinger til? Det synes vi ikke. Vi synes, at et mentalt sundhedstilbud skal være noget, man som flygtning har ret til. Ligesom man har ret til sprogundervisning og ret til at få hjælp til at komme i beskæftigelse.