Kronik: Ukrainske flygtninge i Danmark har brug for mere end helt midlertidige løsninger

Hvor man som flygtning ser sin fremtid, afhænger af en lang række svære overvejelser, hvor både praktiske og følelsesmæssige faktorer spiller ind. I DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors ser vi, at overvejelserne især handler om, hvor man er i sikkerhed, og hvor man kan skabe en stabil tilværelse og forsørge sig selv og sine børn og give dem en tryg fremtid.

Sammenligner man ukrainerne, kendetegner det dem, der gerne vil tilbage, at de har det mentalt dårligere, end dem der gerne vil blive. De oplever flere problemer i hverdagen og har mindre tillid til danske autoriteter, viser undersøgelsen fra Københavns Universitet.

I DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors ser vi alle slags familier. Både dem hvor sorg, stress og ensomhed fylder det meste, og hvor børnene ikke vil i skole, og dem som klarer sig godt. Blandt dem, der gerne vil blive, oplever vi, at mange har mistet troen på, at de kan vende hjem til Ukraine inden for en overskuelig årrække. Deres hjem er måske ødelagt, arbejdsmarkedet usikkert, og familie, venner og bekendte er måske ikke længere i live.

For dem, der gerne vil blive i Danmark, er ønsket også forstærket af, at de har fået et tilhørsforhold, trods sorgen og savnet af det derhjemme. De oplever fx, at børnene trives og ikke lige kan rykkes tilbage, og at de har fået en stor tilknytning til Danmark. Selv har de måske fundet et job, de er glade for, eller har mødt en dansk kæreste.

Frygten for at blive sendt tilbage fylder og er faktisk de ukrainske flygtninges næststørste bekymring, viser undersøgelsen fra Københavns Universitet. Den frygt mærker vi også i DRC Dansk Flygtningehjælps rådgivning, som får flere og flere henvendelser fra ukrainere, der vil høre mere om andre opholdsmuligheder end særloven.

At ukrainerne i stigende grad orienterer sig mod Danmark, mærker vi også på den voksende interesse for at lære dansk. Både i DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors oplever vi, at flere og flere ukrainere benytter sig af vores tilbud om at øve dansk med en frivillig, enten ved at mødes fysisk eller online.

At motivationen for at lære dansk ikke var så stor i starten, skyldtes formentlig, at ukrainerne også selv troede, at opholdet i Danmark ville blive kort. Heller ikke børnene havde den store interesse i at lære dansk til at begynde med, og mange prioriterede at gå i ukrainsk onlineskole i deres fritid efter en skoledag på en dansk skole. Selvom mange stadig gør det, begynder der at tegne sig et andet billede. I hvert fald viser en stor europæisk undersøgelse, at flere ukrainske børn efter et år i værtslandet dropper den ukrainske onlineskole.

Mange ukrainere er ved at slå rødder i Danmark, og uanset om de ser deres fremtid her eller i Ukraine, befinder de sig i en venteposition. En venteposition, hvor de måske ikke kan vende hjem, men heller ikke ved, om de kan blive. Det er vanskelige vilkår, der kan rejse spørgsmål, fx om hvor de er bedst tjent med at placere deres fokus, i alt fra uddannelsesvalg til sociale relationer. Det kan gøre det svært at sætte retning på tilværelsen, og en uvished som den, der står på i længere tid, tærer mentalt. Det ved vi fra vores mangeårige arbejde med flygtninge i Danmark.

Da de første ukrainske flygtninge kom til Danmark i foråret 2022, blev de mødt af en åben dør. Danskere tilbød husly, donerede penge og hjalp med at finde job. Folketinget vedtog hurtigt en særlov, som sikrede ukrainerne midlertidig opholdstilladelse og direkte adgang til arbejdsmarkedet. Uden lange ophold på et asylcenter og usikkerhed om udfaldet af ansøgningen om asyl. I dag er 82 procent af de ukrainske flygtninge, der er klar til at tage et job, i beskæftigelse. Det svarer til 53 procent af alle 16-66 årige ukrainske flygtninge. Det er langt højere, end vi kender det fra andre flygtningegrupper

Som det er nu, har ukrainerne et endnu spinklere opholdsgrundlag end andre flygtninge, der ellers også må leve med et midlertidigt opholdsgrundlag i mange år. Ukrainerne har fået ophold efter særloven for et år ad gangen. Indtil videre til marts 2026. Men i modsætning til andre flygtninge, så tæller årene, som ukrainerne har været i Danmark, ikke med i de minimum otte års ophold i Danmark, det kræver at søge om permanent ophold. Og det er ikke fair. Situationen er for længst gået fra akut til langvarig, og det er kun rimeligt, at ukrainerne får samme muligheder som andre flygtninge.

Vi bliver nødt til at begynde at tænke i forskellige baner og fremtidsveje for de ukrainske flygtninge. I muligheder der favner både de ukrainere, der ønsker at vende hjem, når tiden er til det, og de mange ukrainere, der ønsker at blive. Muligheder for andre typer ophold på baggrund af arbejde og uddannelse; veje der gør det muligt at lægge planer, der rækker ud over en horisont på ét år, og mulighed for at få asyl. Det vil betyde meget for ukrainerne, men også for det danske samfund og de virksomheder, der lige nu er i gang med at integrere nye borgere og kolleger. Samtidig er en investering i uddannelse og kompetenceopbygning også en vigtig investering i Ukraines fremtid for de ukrainere, der vender tilbage.

Ukrainerne fik en fantastisk modtagelse, men nu er det tid til at omsætte den enorme folkelige og politiske opbakning til mere langsigtede løsninger. Løsninger, der giver dem mulighed for bedre at planlægge en meningsfuld hverdag, og som stiller dem i udsigt, at der kan være en vej ud af den midlertidighed, de er i, hvis de ønsker at blive i Danmark. Løsninger der sender et signal om, at midlertidighed ikke kan vare for evigt. Det er en investering, vi kan gøre nu. Ikke kun for at skabe tryghed for ukrainerne, men også for at anerkende deres potentiale som en ressource for samfundet.