Kronik: Hvad har vi lært tre år efter modtagelsen af de første ukrainske fordrevne?
Den 24. febrruar er det tre år siden, krigen i Ukraine eskalerede. I den forbindelse har DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors skrevet en fælles kronik. Kronikken er bragt i Sjællandske.
Udgivet 08 feb 2025
Skrevet af Mette Blauenfeldt, Chef for Viden og Udvikling i DRC Dansk Flygtningehjælp og Niels Svankjær Christiansen, Chef for integrationsindsatsen i Røde Kors
Det føles som var det i går, at vi så de første flygtninge fra Ukraine ankomme på Københavns Hovedbanegård. I al hast havde de pakket deres vigtigste ejendele i tasker og poser og kysset deres kæreste farvel for at søge i sikkerhed i omkringliggende lande. Kort efter annoncerede et bredt politisk flertal en særlov, der tildelte fordrevne ukrainere midlertidig opholdstilladelse i Danmark indtil 2024. Særloven blev siden forlænget med et år, og senest et år yderligere frem til 2026, imens krigen fortsætter.
I dag er der stadig tæt på 800 ukrainere månedligt, der hver måned får ophold efter særloven i Danmark. Imens har ukrainere, der ankom tidligere, fundet vej til arbejdsmarkedet, fritidsinstitutioner og skoler i de danske lokalsamfund. Der er på mange måder tale om en succesfuld modtagelse, for beskæftigelsen er høj, og velviljen har været stor. Men vi må ikke glemme, at ukrainerne er flygtet fra en krig, og at mange ligesom andre flygtninge har behov for langsigtet støtte. Derfor er det en prioritet i Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp at fastholde vores indsatser og samarbejdet herom - særligt med de danske kommuner.
De kommunale samarbejder styrker
For to år siden gik vi sammen med kommunerne om at indsamle og nedfælde erfaringer og læringspunkter fra den danske indsats med modtagelsen af flygtninge fra Ukraine . Mange kommuner, også på Sjælland, samarbejdede med lokale frivillige om modtagelsen, og det var tydeligt kommunerne spiller en nøglerolle i at sikre, at ukrainere, såvel som andre flygtninge, tidligt bliver del af frivillige tilbud. Men – som vi ser det mange steder i dag – også for den langsigtede integrationsindsats.
Stadigt mange ukrainere indgår i vores to organisationers aktiviteter i dag. Der, hvor vi møder flest, er også der, vi har etablerede, faste og gode samarbejder med kommunen. I fx Røde Kors’ afdelinger i Søllerød, Holbæk, Trundholm og Roskilde, hvor frivillige har haft et tæt samarbejde med kommunen, ser vi nogle af de højeste deltagertal for ukrainere. På grund af deres kontaktflade med ukrainerne, er kommunen bl.a. med til at sikre, at vores frivillige får udbredt vores tilbud til ukrainerne lokalt.
Ligeledes ser vi fortsat mange ukrainere benytte sig af DRC Dansk Flygtningehjælps hverdagsrådgivning. Her hjælper frivillige med alt det, som kan være svært, når man er ny i Danmark og ikke kan dansk, fx at bestille tid hos lægen, forstå beskeden i e-Boks, eller udfylde et skema. I hverdagsrådgivningerne svarer de frivillige på mange af de spørgsmål, som kommunen ellers ville få, og det betyder, at kommunen kan koncentrere sig om det, der er kommunens opgave og henvise til de frivillige.
Der er på mange måder tale om en succesfuld modtagelse, for beskæftigelsen er høj, og velviljen har været stor. Men vi må ikke glemme, at ukrainerne er flygtet fra en krig, og at mange ligesom andre flygtninge har behov for langsigtet støtte.
/ Niels Svankjær Christiansen, Chef for integrationsindsatsen i Røde Kors og Mette Blauenfeldt, Chef for Viden og Udvikling i DRC Dansk Flygtningehjælp
Behovene for langsigtet støtte bliver tydeligere
Den første tid efter ankomsten var for ukrainerne præget af at søge opholdstilladelse, flytte ind i en bolig og hjælpe børnene i gang i skolen. Med tiden har ukrainerne fået mere fokus på at blive del af de danske fællesskaber, der på den lange bane er med til at holde hånden under deres trivsel. Og den del er vigtig, for det er tidligere kommet frem , at en stor del af ukrainerne ofte føler sig uønsket alene og ikke altid har nogen at tale med.
I Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp arbejder vi dagligt med at lette menneskers adgang til sociale fællesskaber. Men for alle er det i den sammenhæng helt grundlæggende at have et fælles sprog at kommunikere på, og energi til at engagere sig i nye eller eksisterende sociale relationer. Derfor er støtte til at lære dansk en vigtig del af vores indsatser. For vi ved, at sproget åbner døre til nye relationer og fællesskaber, og at det også er vigtigt i forhold til at få taget hånd om fx nogle af de væsentlige bekymringer, som man har, når man er flygtet fra krig.
Det stemmer med vores erfaring, at flygtninge i løbet af de første år vil opleve et stigende behov for mere langsigtet støtte til at trives og høre til i deres omgivende samfund. Det gør det vigtigt at sikre en koordineret integrationsindsats, der møder både de umiddelbare og langsigtede behov.
Den gode indsats kræver vedholdenhed
For ukrainere i Danmark er krigen stadigt nærværende i hverdagen. Der bliver stadig talt om krigen dagligt i medierne. Mange har venner og familie i Ukraine, og for de fleste udgør disse bekymringer et større problem i hverdagen. Derfor har vi arbejdet fokuseret med at støtte ukrainernes mentale trivsel for så vidt muligt at forebygge mistrivsel og for at styrke ukrainerne. Det er helt afgørende, uanset om deres fremtid er i Danmark eller Ukraine.
I Røde Kors er vores trivselsside siden sin lancering for et år siden blevet brugt af omkring tusind ukrainere for at få støtte til at håndtere stress og bekymringer, og i hele landet har vi afholdt workshops for ukrainske unge og voksne. Også i DRC Dansk Flygtningehjælp har der været stor interesse for vores psykosociale gruppeforløb, MindSpring, der tager svære emner op som stress, traumer, forældrerollen i et nyt land og en identitet i forandring. På landsplan har flere end 1.000 ukrainere deltaget, bl.a. i Albertslund, Fredensborg, Gladsaxe, Gentofte, Greve, Helsingør, Køge, Roskilde og Rudersdal.
Vi har set, hvordan et tæt samarbejde mellem civilsamfund og kommuner kan skabe positive resultater og styrke flygtninges integration. Tre år efter modtagelsen af de første ukrainere er det stadig lige aktuelt og vigtigt at, vi fortsætter den systematiske indsats, der sikrer dem den rette støtte, hvor end deres fremtid er. Det gør vi bedst ved at styrke samarbejdet mellem civilsamfund og kommuner, så vi når ud til og fastholder flygtningenes engagement i frivillige aktiviteter, der er en uundværlig støtte for deres trivsel, når de skal lære dansk og skabe sig et socialt netværk.
