09 dec 2022
Frivillige hjælper med det, der driller
Kronik bragt i jyllands-posten.dk den 2. december
Hurra, hvor går det godt med integrationen i Danmark ifølge Det Nationale Integrationsbarometer. Det skal da fejres med kage!
Mens vi børster krummer af skjorten, kan vi passende se på, om Integrationsbarometeret, der kan fejre 10-års jubilæum, måler på de rette parametre. For glemte man ikke det hele menneske i iveren for at fremhæve politiske værdier? Er helbred og trivsel ikke også værd at måle på, hvis man skal vide noget om det enkelte menneskes liv og muligheder og dermed integration?
Integrationsbarometeret blev lanceret i 2012 af det daværende Social- og Integrationsministerium under S-R-SF-regeringen. Barometeret skal samle statistik for ni udvalgte parametre. Formålet er at synliggøre politisk definerede målsætninger for integrationsindsatsen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og vise udviklingen mod målene. De ni parametre er arbejde, uddannelse, danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse, forsørgelse, udsatte boligområder og kriminalitet.
Det er blandt andet på områderne arbejde og uddannelse, at borgere med ikke-vestlig oprindelse har fået fødderne godt plantet de seneste ti år, viser barometerets seneste måling.
Lad os dvæle ved succeserne og sætte et par ekstra lys i kagen.
Flere får en uddannelse
Størst forandring er der sket på uddannelsesområdet, hvor det for ti år siden var 26 procent af de 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er opvokset i Danmark, der havde fået en videregående uddannelse. I 2022 er det 41 procent. 41! Til sammenligning havde 49 procent med dansk oprindelse i samme aldersgruppe en videregående uddannelse i 2021.
Også når det gælder selvforsørgelse, ser det ifølge barometeret positivt ud. 33 procent med ikke-vestlig oprindelse modtog i 2012 offentlig forsørgelse. I dag er det faldet til 26 procent. I samme periode er antallet af personer med dansk oprindelse på offentlig forsørgelse faldet med blot to procentpoint.
Udviklingen går også den rigtige vej, når det gælder kriminalitet, idet færre unge mænd med ikke-vestlig oprindelse begår kriminalitet i dag end for ti år siden. Og ja, der er fortsat udfordringer, men lad os hylde fremgangen.
Integration er alles ansvar
Men de ni parametre, der er politisk udvalgt til at tage temperaturen på integrationen, er ikke hele historien om langsigtet integration.
Integration er ikke noget, den enkelte klarer alene. Det kræver også en fælles indsats af kommuner, virksomheder, organisationer, sprogskoler og civilsamfund, som tilsammen udgør det net, der sikrer både en god modtagelse af de nye medborgere, inklusion i lokalsamfundet og sørger for information og støtte i alt det nye.
Og der er meget nyt at lære og forholde sig til, når man lander i en fremmed kultur, der for de fleste er betydeligt anderledes end den, de kommer fra. Det ser vi i vores daglige arbejde. Og det er også tydeligt illustreret i kortlægningen af verdens kulturer i The Inglehart-Welzel World Cultural Map – World Values Survey, hvor Danmark, sammen med vores skandinaviske naboer, med stærkt fokus på sekulære værdier og selvbestemmelse, ligger langt fra det meste af resten af verdens kulturelle værdier.
Det stiller enorme krav til den enkelte pige eller dreng, kvinde eller mand, der kommer hertil. Men også til de mennesker og systemer, der møder og skal favne og guide dem i deres nye tilværelse.
Det er vigtigt at forstå, at det er hele mennesker, der kommer hertil og ikke blot arbejdskraft.
Ar på krop og sind
Forestil dig at have boet i en flygtningelejr i 10-15 år og i løbet af få dage skulle omstille dig til en moderne lejlighed, MitID og et helt nyt sprog. Eller prøv at spørge en flygtning fra Syrien, hvor overvældende det var at lære et nyt land, sprog, skrevne og uskrevne regler at kende.
Det er mennesker med ar på krop og sind. Og som for manges vedkommende ikke frivilligt har forladt landet, hvor de er opvokset, men er tvunget ud på grund af krig og katastrofer i søgen efter sikkerhed for dem selv og deres børn.
Og der er høje forventninger til de nyankomne. De skal lære dansk – og helst fejlfrit. Hurtigt. De skal i job. Hurtigt. De skal gøre sig fortjent til deres integration. De skal slippe alt det, de er vokset op med og i og omfavne alt det nye og fremmede – og helst inden, de overhovedet forstår, hvordan vores samfund og mentalitet er skruet sammen.
Integration er en proces
Vores pointe er, at det er naivt at tro, at folk bare kan komme hertil og agere, som vi forventer, i en kontekst, der er så anderledes end deres kulturelle baggrund, uden at give dem hjælp til den proces.
At blive integreret betyder ikke at blive 100 % ligesom alle andre. Integration handler om at falde til, at høre til – at føle sig hjemme. Og at passe ind, for det er jo en proces, der skal lykkes både for den enkelte og for samfundet. Succesfuld integration handler om det hele menneske, og ikke blot om, hvor god man er til at tale dansk, til at finde arbejde eller færdiggøre en uddannelse. Det overser det nationale integrationsbarometer. Og det er på tide at gøre op med den fejl.
Helbred er også vigtigt
Et menneske er også fysisk og psykisk sundhed, det er trivsel gennem barndom, ungdom og alderdom. Derfor er det også vigtige parametre, når vi taler om integration. Det hele hænger sammen. Arbejde, familieliv, sundhed, kriminalitet, trivsel.
Det er på tide at inkludere et 10. og 11. parameter for Integrationsbarometeret: Helbred og trivsel.
Integrationsbarometeret har de seneste ti år ikke formået at vise, at borgere med indvandrerbaggrund er hele mennesker. Piger og drenge, kvinder og mænd, med levet liv, der også påvirker deres hverdag og deres integration. Og vi står ikke alene med den holdning. Også VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har bemærket barometerets skæve fokus. Det resulterer i et barometer, der ”primært sætter fokus på indvandrerne som økonomisk og politisk aktive aktører,” skriver de i forbindelse med udgivelse af deres rapport ’Måling af integration i Danmark’ i september i år. Og de opfordrer til at udvide fremtidens Integrationsbarometer til også at inkludere helbred og trivsel:
”Et godt helbred er eksempelvis vigtigt for at kunne agere som en aktiv medborger,” skriver de.
Alle livets sider påvirker hinanden
Integration er en cirkel. Det er livssituationer og bagage, hverdag og fortid, der alt sammen indbyrdes påvirker hinanden. I DRC Dansk Flygtningehjælp arbejder vi med det, vi kalder integrationscirklen. Fokus er på det hele menneske og ikke blot fragmenter som arbejdsliv, sprog, eller hvor kort eller lang en uddannelse, det enkelte menneske har.
Motivationen til arbejde kan ligge i en styrket fysisk sundhed eller muligheden for selv at kunne forsørge sin familie – og omvendt. At finde glæde i arbejdet kan styrke den mentale sundhed og give nyt overskud til familielivet eller til at udvide sit danske ordforråd.
Lad os nu med ti års evidens for fremgang i de fleste parametre, Integrationsbarometeret måler på, se frem mod ti år, hvor fokus bliver på det hele menneske. Hvor der også bliver målt på helbred og trivsel, fordi det også er afgørende for en succesfuld integration. Og lad os sammen blive bedre til at råbe højt om succeserne undervejs.