Nyheder
Kronik: Det virker, når civilsamfundet rækker ud
Når frivillige hjælper flygtninge, der kommer til Danmark, er relationen mere ligeværdig, end når de møder myndigheder. Og en håndsrækning kan skabe store forandringer, skriver frivillig-chef.
Kronik bragt i Kristelig Dagblad fredag den 17. november:
I Gentofte mødes Natalia og Gerda og laver mad, træner dansk og oplever byen. Et andet sted i landet, i Lejre, ses Abdulkadir og Normann stadig, efter Abdulkadir for otte år siden købte en billig cykel, Normann havde sat i stand. Og i Fredericia har Kirsten hjulpet med lektier i mere end tyve år.
Natalia, Abdulkadir og børnene i lektiehjælpen har én ting til fælles. De har været nødt til at flygte fra deres land og er kommet til Danmark. Og nu får de hjælp af frivillige i DRC Dansk Flygtningehjælp.
På landsplan er der mere end 6.000 frivillige i DRC Dansk Flygtningehjælp. De hjælper flygtninge med at falde til og blive en aktiv del af samfundet. Det er det største og ældste netværk af frivillige, der hjælper flygtninge i Danmark.
Her i efteråret fylder netværket af frivillige 25 år, og det er værd at fejre. For frivillige er med til at skabe et værdigt liv for mennesker på flugt, og de gør en kæmpe forskel. For mennesker på flugt og for samfundet.
Skulle du være i tvivl, så prøv at forestille dig at være frisør i Kyiv den ene dag og flygtning i Danmark den næste. At gå fra at gøre det, du er god til, til ikke at vide, hvordan du skal få et job. Og til med et trylleslag ikke at forstå sproget eller vide, hvordan du skaffer den medicin, din søn bruger, eller hvordan du rent praktisk får betalt dine regninger.
Det er klart, at man i sådan en situation har brug for mere hjælp end den som kommunen, der har det formelle ansvar for integrationsindsatsen, kan tilbyde. Hjælp til det helt nære, som hvilke supermarkeder der er billige, til dansk-træning og til hvordan man gebærder sig på en dansk arbejdsplads. Til alt det, der ikke falder ind under en forvaltning eller et lovgivningsområde.
Som organisation fejrer vi ikke bare alle de frivillige, der gennem dage, uger og år har delt viden og tilbudt deres tid og hjerte til mennesker på flugt. Vi fejrer også alle dem, vi er nået ud til.
Alle de flygtninge, som har været nødsaget til at forlade deres hjem på grund af konflikt, krig eller forfølgelse, og som har lært at tale dansk, fået uddannelse og job, og som nu trives her. Og samtidig fejrer vi et mere inkluderende og mangfoldigt Danmark, der tager ansvar for mennesker i nød.
De frivillige er helt almindelige danskere, der laver frivilligt integrationsarbejde i deres fritid, fordi de har lyst. De hjælper fx med at forstå breve fra kommunen, med at få MitID og med alt det, der kan være svært, når man er ny i Danmark.
Som frivillig rækker man hånden frem til et menneske i nød. Et menneske som tvunget af omstændighederne må starte helt forfra. Det er en stor mundfuld, og som flygtning kan man opleve at miste kontrollen over sin egen situation. Når frivillige vælger at bruge tid og energi på at hjælpe, og man som flygtning bliver mødt med anerkendelse og respekt, viser man som frivillig det menneske, man står over for, at han eller hun betyder noget. Det kan give mennesker på flugt den anerkendelse, de behøver, for at føle sig velkomne og inkluderet. Og den opbakning er afgørende for at få fodfæste og blive en del af det danske samfund.
Frivilligt arbejde er ikke bare hjælp til selvhjælp. Det er også et tilbud om fællesskab, og sommetider venskab på tværs af kultur og sprog. Og for den frivillige er det en mulighed for lidt internationalt udsyn og for at se verden gennem andre øjne.
Faktisk kan vi som land slet ikke tage imod flygtninge fra verdens brændpunkter uden frivillige og et stærkt civilsamfund. Frivillige hjælper flygtninge på en anden måde end kommuner og myndigheder og går ikke hjem kl. 16. Relationen er mere ligeværdig, og der er ingen formelle krav at leve op til. Og med det formaliserede samarbejde med vores frivilliggrupper har kommunerne et sted at henvise til, når nye flygtninge kommer til byen.
Og vi ved, det virker. Eksterne evalueringer viser gang på gang, at frivillige styrker flygtningenes muligheder og spiller en vigtig rolle, når flygtninge skal falde til. I den seneste evaluering af et af vores projekter, Venner Viser Vej, som vi driver sammen med Røde Kors, svarer 91 procent af kommunerne, at en frivillig ven styrker flygtninges netværk. 85 procent mener, at flygtninge med en frivillig ven bliver bedre til dansk. Og 56 procent vurderer, at frivillige venner bidrager til, at flygtninge kommer i beskæftigelse. Evalueringen er foretaget blandt 83 kommuner.
Historien om civilsamfundets bidrag i modtagelsen af flygtninge starter en nat i november 1956. Her ruller et tog fuld af ungarske flygtninge ind på Padborg Station. På perronen står en gruppe frivillige klar med musik, taler, varm te og wienerbrød. Og da de rækker hånden ud, bliver det begyndelsen på noget stort, for sådan opstår DRC Dansk Flygtningehjælp. I dag er vi til stede i 40 lande.
Når vi fejrer 25-årsjubilæum for det frivillige integrationsarbejde nu, er det fordi, det er 25 år siden, vi valgte at organisere et landsdækkende netværk, der hjælper flygtninge lokalt. Baggrunden var, at DRC Dansk Flygtningehjælp ikke længere skulle være ansvarlig for flygtninges integrationsprogram, og at vi ønskede at spille en ny vigtig rolle for flygtninge i lokalsamfundet. I dag er vi til stede i 85 ud af 98 kommuner og hjælper 22.000 flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund.
Selvfølgelig kan man som flygtning få hjælp af fx naboer eller kolleger. Men når vi valgte at sætte mere struktur på det frivillige arbejde, er det fordi, vi ønskede systematisk at bringe flygtninge og frivillige sammen, og på den måde sikre at alle kan få hjælp. Og vi ønskede at klæde frivillige på til opgaven med sparring og kurser, og skabe et netværk som hurtigt kan reagere med nye tilbud der, hvor der er behov. En organisation som samtidig er up to date med fx børneattester og personfølsomme oplysninger. Sammen med de frivilliges engagement er det en væsentlig del af succesen.
Senest er knap 40.000 ukrainske flygtninge kommet til Danmark. Og der har vores lokale frivilliggrupper vist sig at være guld værd. Som en slags beredskab gik de bare i gang med at hjælpe ukrainere over hele landet, uden at skulle spørges først. Det er ret unikt. Men endnu mere unikt er det, at de frivillige også er der, når krisen ikke kradser.
Går alt så bare derudaf? Nej, selvfølgelig har der været udfordringer undervejs. Både med den til stadighed skiftende og usikre finansiering af indsatsen, men også i form af de mere og mere vanskelige vilkår, vi som land byder nye flygtninge i Danmark. Det koster mentalt hos både flygtninge og frivillige, når opholdstilladelsen skal forlænges efter kun 1-2 år. Og den usikkerhed flygtninge lever med i dag har store konsekvenser. Selvfølgelig først og fremmest for flygtninge, men også for frivillige, som er vidne til den stress og frygt for fremtiden, som de midlertidige opholdstilladelser skaber.
I de seneste 25 år har frivillige stillet op med varme, venskab og hjælp, når det var mest nødvendigt. De har vist, at en håndsrækning kan føre til store forandringer, og at vi sammen kan skabe en bedre verden for mennesker på flugt. Lad os fortsætte med at skabe positive forandringer de næste 25 år. Tak til alle frivillige i DRC Dansk Flygtningehjælp.
