Hvem er de uledsagede unge flygtninge fra Ukraine?

Mød Natasja, Vladislav og Anna

Natasja, Vladislav og Anna er alle i Danmark uden deres familie. De er henholdsvis 17, 17 og 16 år og har boet i landet i cirka et års tid. 

Natasja på 17 år kom til Danmark sammen med sin familie, men kort efter rejste begge hendes forældre tilbage til Ukraine. Natasja går i skole og bor alene. Hun er p.t. i et forløb med en ukrainsktalende kontaktperson. Hun er glad for det samarbejde kommunen og hendes kontaktperson har, fordi begge parter hjælper hende med at etablere en stabil tilværelse. Hun fortæller: “Kommunen hjælper mig med at finde ud af, hvilken fremtid jeg vil bygge, og hjælper mig med at sætte mål i livet” (Natasja, 17 år). Hendes kontaktperson fra DRC Integration hjælper hende med at navigere i de muligheder, som kommunen tilbyder hende: 

“Konsulenten hjælper mig med at lære systemet at kende, forklarer hvordan tingene fungerer her, hvad der er normalt, hvor jeg skal henvende mig, og hvad jeg skal gøre. Det er lettere at forstå, end når en anden [ikke ukrainsk] forklarer det. Vi taler i alle betydninger samme sprog, og derfor er det lettere at forstå.” (Natasja, 17 år) 

Når systemet skal hjælpe unge mennesker med at finde sig til rette i et nyt land, er tillid en afgørende faktor. Alle tre unge fortæller, hvordan tilliden i relationen til den voksne kommer mere naturligt, når de samarbejder med en kontaktperson, som taler og forstår deres kulturelle baggrund og sprog: 

“Vi har en tættere relation, og jeg kan fortælle mere og åbne mig meget mere over for min konsulent, end jeg kan over for min sagsbehandler i kommunen. Jeg taler ikke kun med min konsulent som en medarbejder, men mere som med en voksen person, som jeg kan spørge om råd. Jeg føler, at jeg får hjælp her.” (Natasja, 17 år) 

Ligesom Natasja bor både Vladislav og Anna i Danmark uden deres familie. De er selv rejst til landet. Vladislav fortæller også, hvordan hans kontaktperson hjælper ham med at forstå systemet, og hvordan det hjælper ham til at kunne navigere mere frit i det: 

“Jeg føler mig mere tryg med min konsulent. Jeg kan forklare min situation mere frit, fordi der er mere tillid mellem os. Det gør kontakten lettere, fordi konsulenten ikke kun oversætter, men også forklarer, hvorfor tingene er sådan i Danmark. Jeg forstår bedre reglerne, når nogen forklarer dem på mit eget sprog. Det gør, at jeg føler mig mere sikker, når jeg skal tale med kommunen.” (Vladislav, 17 år) 

I samtalen med alle tre unge står det klart, at sprogkundskaber og fælles kulturel baggrund er et stærkt redskab i etableringen af tillid og samarbejde. Ligeledes er det en styrke, at de unge har en kontaktperson, som ikke er en myndighed. Det understreger Anna på 16 år, når hun fortæller: 

“Det er lettere for mig at snakke, fordi jeg ikke føler, at jeg bliver vurderet hele tiden. Jeg synes, det er vigtigt, at der er nogen, som kan forklare tingene roligt og på en måde, jeg forstår. Så bliver det lettere for mig at vænne mig til livet her.” (Anna, 16 år) 

Hvad kendetegner en god modtagelse af uledsagede unge?

En god modtagelse er mere end bolig og praktiske løsninger. Den første tid i kommunen har stor betydning for de unges trivsel og integration. 

Erfaringer og undersøgelser peger især på, at følgende gør en forskel: 

• Sprogkyndige og kultursensitive, trygge voksne  
• Stabile rammer og hurtig adgang til skole og fællesskaber
• Realistisk forventningsafstemning om fremtid og muligheder
• Tidlige sundhedstjek og opmærksomhed på mental sårbarhed
• Støtte til netværk og civilsamfund, fx DFUNK og Venner Viser Vej 

Hos DRC Integration arbejder Børn & Familie med at understøtte kommuner i arbejdet med uledsagede børn og unge. 

Vi tilbyder blandt andet:

• Aktuel erfaring med målgruppen og viden om den første tid i Danmark som ung flygtning
• Et bredt netværk af medarbejdere, som er flydende i ukrainsk/russisk  
• Kultursensitivt arbejde
• Faglig sparring med myndighedsrådgivere
• Oplæg og kompetenceudvikling for fagprofessionelle
• Rådgivning om god modtagelse og trivsel

Kommuner er altid velkomne til at række ud for sparring eller materialer om arbejdet med uledsagede unge.

Refusion efter barnets lov – et vigtigt økonomisk fundament

Indsatser efter barnets lov er ikke kun et socialfagligt ansvar, men har også en økonomisk ramme, som det er vigtigt at kende. 

For kommuner gælder, at der i de første tre år efter meddelt opholdstilladelse kan være 100 % statslig refusion for en række indsatser efter barnets lov – herunder tidligt forebyggende indsatser (§ 30), støttende indsatser (§ 32), økonomisk støtte (§ 35) og ungestøtte (§ 114). Det gælder også for personer fordrevet fra Ukraine med ophold efter særloven. 

Det betyder, at kommunen har mulighed for at sætte tidligt og kvalificeret ind uden at stå alene med udgiften. 

Skriv til os eller læs mere her: