Her er de vigtigste flygtninge- og integrationspolitiske emner

I DRC Dansk Flygtningehjælp har vi mere end 60 års erfaring med at bidrage til at beskytte flygtninge og fordrevnes rettigheder og styrke deres fremtidsmuligheder – herhjemme såvel som ude i verden. Vi ved, at det kræver, at mennesker på flugt behandles med værdighed og i overensstemmelse med internationale standarder.

Vi arbejder for et Danmark, der forholder sig positivt, konstruktivt og løsningsorienteret til alle mennesker på flugt – som vi har set med den politiske velvilje fra alle dele af samfundet i forbindelse med modtagelsen af mennesker på flugt fra Ukraine.

På baggrund af vores mangeårige erfaring ved vi, at det kræver en langsigtet og ambitiøs plan for beskyttelse af mennesker på flugt. Nedenfor har vi samlet vores vigtigste bud på ændringer og prioriteringer, der vil kunne være med til at skabe forudsætningerne for dette.

Her er DRC Dansk Flygtningehjælps anbefalinger til bedre beskyttelse af flygtninge i Danmark.

1) Overførsel af asylsagsbehandling og flygtningebeskyttelse til et tredjeland

• Danmark skal fortsat behandle ansøgninger om asyl og yde beskyttelse til flygtninge. Den danske plan om at oprette modtagecentre i Rwanda risikerer at underminere global flygtningebeskyttelse og ligeledes føre til øget brug af tvang og frihedsberøvelse i Danmark og krænkelser af grundlæggende rettigheder i modtagerlandet.

2) Midlertidig beskyttelse & inddragelse af opholdstilladelser

• Danmark bør ikke inddrage flygtninges opholdstilladelser, medmindre der er sket fundamentale, stabile og varige forbedringer i oprindelseslandet. Sådan er det for konventionsflygtninge, og sådan bør det også være for andre flygtninge.
  
  
• Flygtninge bør kunne opnå permanent opholdstilladelse inden for en overskuelig fremtid. Flygtninge har brug for varige løsninger og tryghed omkring deres fremtid. Kravet om bl.a. minimum 8 års ophold i Danmark før man kan ansøge om permanent ophold er for højt og uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse bør tælle med i beskæftigelseskravet.
  
  
• Flygtninges opholdstilladelser bør være af længere varighed. Alle flygtninge bør få en opholdstilladelse for minimum fem år ad gangen, fordi det sikrer flygtninge den tryghed, stabilitet og ro, som de har brug for, til at kunne fokusere på den bedst mulige integration i Danmark.
  
  
• Der bør i sager om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse lægges mere vægt på tilknytningen til Danmark. Særligt tilknytning til herboende familie samt børns selvstændige tilknytning bør vægtes højere.

3) Kvotesystemet

• Danmark bør tage imod flere kvoteflygtninge. Med kvotesystemet kommer flygtninge i sikkerhed på en human og sikker måde uden brug af menneskesmuglere og farlige rejseruter.  Samtidig viser vi reel solidaritet med de lande, som huser langt de fleste af verdens flygtninge. Kvoten bør planlægges for en 3-årig periode for at sikre kontinuitet og forudsigelighed for både kommuner og UNHCR.

4) Fokus på sårbarhed

• Sagsbehandlingstiden skal ned i både asyl-, forlængelses- og familiesammenføringssager. Unødig ventetid er nedbrydende, dyrt og uhensigtsmæssig for alle parter.
  
  
• I modtagelsen af flygtninge bør der være et stærkt fokus på mental sundhed. Det er afgørende for trivsel og mulighed for at lykkes med integrationsindsatser som sprogindlæring, beskæftigelse, uddannelse og deltagelse i samfundslivet.
  
  
• Der bør lægges større vægt på barnets tarv i asylfasen. Børn på flugt er yderst sårbare, hvad enten det er uledsagede flygtningebørn, eller børn der ankommer sammen med deres familier. Det er afgørende for beskyttelsen af børn, at barnets tarv altid kommer i første række og altid inddrages i alle beslutninger, der vedrører barnet.
  
  
• Efter at flygtningebørn modtager en opholdstilladelse har de brug for en særlig opmærksomhed og støtte og bør derfor have adgang til særlige psykologiske og pædagogiske tilbud målrettet børn med flugterfaringer.
  
  
• Syge og sårbare personer skal ikke være på udrejsecenter Kærshovedgård. Hvis personer indkvarteret på Kærshovedgård har nær familie i Danmark, skal de have bedre muligheder for at opretholde god og tæt kontakt til familien.
  
  
• Udrejsecentre bør nedlægges. De er dyrere end almindelige asylcentre, de nedbryder mennesker og får ikke folk til at rejse frivilligt hjem. Melde- og opholdspligt bør i højere grad tage højde for individuelle omstændigheder og straframmen for overtrædelser bør nedsættes, da den ikke er proportionel med handlingen.

5) Integration

• Flygtninges ret til familiesammenføring med ægtefælle og børn skal være ubetinget. Alle flygtninge skal have adgang til familiesammenføring umiddelbart efter at være blevet meddelt en opholdstilladelse. Muligheden for at bringe sin familie i sikkerhed og leve sammen er en forudsætning for et vellykket integrationsforløb og nyt liv i Danmark.
  
  
• Flygtninge bør have den bedst mulige støtte til hurtigt at etablere et forsørgelsesgrundlag via beskæftigelse, uddannelse eller alternativt via velfærdsydelser på nøjagtigt samme niveau som alle andre.
  
  
• Flygtninge skal have adgang til gratis og kvalificeret tolkning for at sikre lige adgang til sundhedsydelser og undgå fejlbehandling. Tolkegebyr i sundhedsloven bør afskaffes og en tolkeuddannelse skal oprettes.
  
  
• Integrationsproblemer skal ikke løses ved straf og begrænsning af rettigheder for flygtninge, familiesammenførte og indvandrere som for eksempel lave forsørgelsesydelser, optjeningsprincipper og parallelsamfundslovgivning.

6) Beskyttelse for afghanere der har bistået danske myndigheder

• Afghanistan-særloven skal ændres. Opholdstilladelser givet under særloven udløber efter to år. Der bør være mulighed for forlængelse af disse opholdstilladelser.

7) EU og globalt

• Danmark bør fokusere på solidariske initiativer – både i EU og globalt – som kan bidrage til at beskytte retten til at søge asyl og opnå beskyttelse.