DRC Dansk Flygtningehjælp om arbejdspligten: Alle skal med i arbejdsfællesskabet, men det kræver indsatser, der reelt tager hånd om de sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der står i vejen
Forestil dig et Danmark, hvor ingen står uden for fællesskabet. Hvor alle bidrager og føler sig som en del af noget større.
Foto: Pixabay
Udgivet 29 okt 2024
Skrevet af Mikkel Jes Hansen, Beskæftigelseschef og Mette Blauenfeldt, chef for Viden & Udvikling, DRC Dansk Flygtningehjælp
Sådan starter et debatindlæg i Berlingske den 6. oktober af Hans Andersen, Venstres udlændinge- og integrationsordfører, og Kim Valentin, Venstres beskæftigelsesordfører
En vision og et fremtidsscenarie vi i den grad deler i DRC Dansk Flygtningehjælp!
Vi hilser det derfor også velkomment, at man nu fra regeringens side ønsker at fokusere på den målgruppe af kontanthjælpsmodtagere, som er længst fra arbejdsmarkedet med henblik på at få også dem ind i et arbejdsfællesskab. Mange i denne gruppe er de borgere, vi hver dag møder i vores arbejde med flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i Danmark.
Men vi er ærgerlige over, at den måde, man vil hjælpe gruppen på, er med den foreslåede ”arbejdspligt”.
Det er ikke tanken om et så vidt muligt 37 timers fuldtidsprogram for målgruppen, der ærgrer os - sådan arbejder vi selv i mange af vores indsatser – det er sammensætningen og de mulige redskaber i programmet, vi er ærgerlige over.
Arbejdspligten skal, som foreslået, blandt andet bestå af såkaldte nytteindsatser. En indsats, som Det Økonomiske Råd i deres efterårsrapport 2021 anfører, ikke viser evidens for øget beskæftigelse for denne målgruppe. Vi ved også fra vores praksis, at indsatser som foregår i lukkede pseudo-arbejdsmiljøer ikke fører til job.
Vil man lave en indsats, som rent faktisk får mennesker ind i arbejdsfællesskabet, skal den bestå af BÅDE virksomhedsrettede indsatser på rigtige arbejdspladser OG understøttende indsatser, som tager hånd om de sociale og sundhedsmæssige udfordringer.
/ Mikkel Jes Hansen, Beskæftigelseschef og Mette Blauenfeldt, chef for Viden & Udvikling, DRC Dansk Flygtningehjælp
Samtidig vil regeringen spare på danskuddannelsen ved at fjerne det sidste modul på Danskuddannelse 1 og dermed sænke niveauet for dem med de svageste danskkundskaber.
Vi finder dette uhensigtsmæssigt, når vi ved fra VIVE, at danskuddannelse styrker indvandreres chancer for beskæftigelse på længere sigt.
Derudover er det et problem, at man jf. lovforslaget kun i meget begrænset omfang må bruge indsatser, som tager hånd om de udfordringer af social- eller sundhedsmæssig karakter, som vi ved mange i målgruppen har.
Det kan være indsatser som mestring af helbredsmæssige udfordringer, individuel vejledning eller håndtering af sociale udfordringer. Vi ved, at målgruppen har brug for netop denne type indsatser, for at kunne komme i arbejde.
Der er ikke noget, der tyder på, at forslaget, som det ser ud nu, vil virke efter hensigten.
/ Mikkel Jes Hansen, Beskæftigelseschef og Mette Blauenfeldt, chef for Viden & Udvikling, DRC Dansk Flygtningehjælp
Vil man lave en indsats, som rent faktisk får mennesker ind i arbejdsfællesskabet, skal den bestå af BÅDE virksomhedsrettede indsatser på rigtige arbejdspladser OG understøttende indsatser, som tager hånd om de sociale og sundhedsmæssige udfordringer.
Med andre ord en individuelt tilrettelagt og tilpasset indsats, der adresserer alle de udfordringer, der reelt spænder ben for at kunne deltage på arbejdsmarkedet. Som det ser ud nu, giver forslaget om en ny arbejdspligt ikke mulighed for dette.
Der er altså ikke noget, der tyder på, at forslaget, som det ser ud nu, vil virke efter hensigten.
Vi kan endda frygte, at det vil skubbe særligt etniske minoritetskvinder yderligere væk fra fællesskabet og arbejdsmarkedet, da det kan være vanskeligt at imødekomme kravet om en arbejdspligt uden de afgørende understøttende indsatser. De vil derfor blive væk, blive sanktioneret, og måske i stedet ende med at blive forsørget af deres ægtefælle.
Vi ville ønske, der blev arbejdet seriøst og på et vidensbaseret grundlag med den udfordring og ambition, at få alle – også kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der har været langvarigt på kontanthjælp – ind i vores arbejdsfællesskab!
