Spring til indholdet
Integration
Kontakt
Nyheder

Danmark på arabisk og dari: Otte nye film til flygtninge om livet i Danmark er klar

Er du i kontakt med flygtninge fra fx Syrien og Afghanistan? Så del gerne at DRC Dansk Flygtningehjælp i dag lancerer otte nye film om danske samfundsforhold på arabisk og dari. Filmene er en nem og samlet indgang til vigtig viden om Danmark og kan bruges både af flygtninge, kommunale medarbejdere og andre.

Udgivet 08 nov 2023

Hvad er en skole-hjem-samtale, og hvad betyder undervisningspligt? Som ny i Danmark er der mange ting at finde ud af. Derfor lancerer DRC Dansk Flygtningehjælp i dag otte nye film på arabisk og dari.

Er du i kontakt med flygtninge fra fx Syrien eller Afghanistan, så del det gerne. Filmene er en nem og samlet indgang til vigtig viden om Danmark og kan bruges både af flygtninge, kommunale medarbejdere, frivillige og andre med kontakt til flygtninge, der taler arabisk eller dari.

Gennem filmene kan man få information om danske samfundsforhold og lovgivningen på en række områder. De otte områder er sundhedsvæsenet; familieliv; børn; skole; pasning; uddannelse; arbejde samt fritids- og foreningsliv, Der er også information om opholdsregler og integrationsloven.

Filmene kan ses på www.velkommentildanmark.dk, som DRC Dansk Flygtningehjælp står bag. På hjemmesiden er information og film på ukrainsk, russisk, dansk, kinyarwanda og nu også på dari og arabisk.

Filmene findes også på dansk, så kommunale medarbejdere, frivillige og andre, der er i kontakt med målgruppen, kan orientere sig i indholdet og kan bruge det som udgangspunkt for en snak.

velkommentildanmark.dk

Om velkommentildanmark.dk

velkommentildanmark.dk er en samlet indgang til viden om danske samfundsforhold og livet i Danmark.

Her er information og film på ukrainsk, russisk, dansk, kinyarwanda og nu også på arabisk og dari.

De nye film på arabisk og dari er udviklet i et samarbejde mellem DRC Dansk Flygtningehjælp og Als Research og er støttet af Østifterne. Filmene er lavet af Siqu 

<
17 nov 2023
Kronik: Det virker, når civilsamfundet rækker ud
>
31 okt 2023
Fem råd til dig, der er særlig berørt af situationen i Gaza,…
Læs mere om Materiale