Spring til indholdet
Integration
Kontakt
Nyheder

Brain-Works styrker tværfagligt samarbejde

Kan familiebehandlere ved hjælp af viden om hjernens tilstand målrette aktiviteter, der hurtigere, mere nænsomt og mere bæredygtigt hjælper børn med traumer til en sund og aldersvarende udvikling? Ja, viser resultaterne fra et fire år langt projekt, der netop er afsluttet og evalueret.

Udgivet 24 mar 2022

Fra 2019 til 2022 har DRC Integration med støtte fra Socialstyrelsen arbejdet med at udvikle, afprøve og udbrede behandlingstilgangen NMT, også kaldet den neurosekventielle tilgang. 20 børn har deltaget i projektet Brain-Works, hvor omdrejningspunktet har været NMT’s screeningredskab: brainmap.

Et brainmap - eller hjernekort - er et øjebliksbillede af et barns nuværende funktionsniveau. Den viser både barnets styrker, altså alderssvarende udviklet samt udfordringer, som kan skyldes tidligere voldsomme oplevelser eller traumer.

Ved begyndelsen af projektet blev der lavet en brainmap på alle 20 børn og så igen ved afslutningen af projektet. Havde interventionerne og de nøje tilrettelagte aktiviteter helet og udviklet de ’sovende’ eller skadede dele af hjernen?

En NMT-udredning er en kortlægning af et barns hjernefunktion og udviklingshistorie, som kan være mere hensigtsmæssig for en behandlingsplanlægning end de traditionelle psykologiske metoder.

/  Marianne Badstue

<
01 apr 2022
Protektor for DRC Dansk Flygtningehjælp, Kronprinsesse Mary,…
>
15 mar 2022
”Spær øjnene op og se, hvad der sker”
Læs mere om Denmark Traumer Metode