Spring til indholdet
Integration
Kontakt
Nyheder

Anbefal syrere at ringe til vores asylrådgivning

Er du i kontakt med syrere, hvis opholdstilladelse er ved at udløbe. Så anbefal dem at ringe til DRC Dansk Flygtningehjælps Asylrådgivning. Rådgivningen er gratis.

Udgivet 11 aug 2022

Mange syrere forlader Danmark, fordi de er bange for at miste deres opholdstilladelse. Men i stedet bør de syrere, der står over for en inddragelsessag, slå koldt vandt i blodet og blive i Danmark.

Sådan lyder det fra Dansk Flygtningehjælps asylchef, Eva Singer, og forsvarsadvokat Niels-Erik Hansen, der fører sager for flere af de syrere, som får evalueret deres opholdsgrundlag af udlændingemyndighederne. 

"Der bliver talt så meget om, at syrerne skal rejse og risikoen for at blive udsendt til Syrien, at det jo ikke er mærkeligt, hvis nogen tænker: 'Nu har jeg ikke en chance'. Det skaber bare stor utryghed for syrerne", siger Eva Singer, Asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

Ifølge Eva Singer er det risikabelt for syrerne at forlade Danmark. Rejsen kan nemlig ikke betale sig, fordi de ikke får tildelt asyl i de europæiske nabolande.

Er du i kontakt med syrere, hvis opholdstilladelse er ved at udløbe, så anbefal dem at ringe til DRC Dansk Flygtningehjælps Asylrådgivning. Rådgivningen er gratis.

▪️Når opholdstilladelserne evalueres, bliver de først taget op i Udlændingestyrelsen. Hvis styrelsen vurderer, at syrerne ikke længere har behov for beskyttelse, bliver sagen automatisk anket til Flygtningenævnet.

▪️Her har Flygtningenævnet dog underkendt over halvdelen af styrelsens afslag siden 2019.

Kontaktinfo til Asylrådgivningen

 

 

 

 

<
11 aug 2022
Tre ting der kan hjælpe dig i dit arbejde
>
11 aug 2022
Bliv uddannet i MindSpring-metoden
Læs mere om Denmark Rådgivning