Ældre flygtninge og indvandrere er mere ensomme end andre ældre

Der bliver flere og flere ældre med anden baggrund end dansk. Nogle er kommet hertil som gæstearbejdere i 70´erne, andre er kommet som flygtninge. Og de er mere ensomme end andre ældre.

Ifølge analysen `Ensomhed i Danmark´ (Defactum, 2020) er ti procent af de ældre mellem 66 -79 år med ikke-vestlig baggrund ensomme. For ældre med dansk baggrund er det fire procent.

I dag er der cirka 28.600 ikke-vestlige indvandrere over 65 år i Danmark, og det tal forventes at stige til 124.600 i 2050. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Og gør vi ikke noget ved problemet med ensomhed, risikerer vi, at der fremover vil være mange flere ensomme ældre med minoritetsbaggrund, end der er i dag. 

Begrænset dansk, dårlig økonomi og svigtende helbred
Ældre flygtninge og indvandrere er ligesom andre flygtninge og indvandrere særlig udsatte i forhold til at opleve ensomhed.

Nogle har hverken familie eller netværk i Danmark. Andre oplever, at børnene er godt integrerede og har travlt med arbejde og børn, og at de ikke får besøg så tit, som de havde håbet på. Andre igen savner samvær med andre i løbet af dagen.

Mange lever på meget lave pensioner og har et svigtende og generelt  dårligere helbred end ældre med dansk baggrund. Og mange har begrænsede danskkundskaber. Det er tre ting, der gør det svært at danne nye relationer.

I DRC Integration oplever vi, at særlig ældre flygtninge og indvandrere er svære at nå. Derfor har Center for Udsatte Flygtninge i DRC Dansk Flygtningehjælp fornylig gennemført en undersøgelse for at få mere viden om deres livssituation og hvilke aktiviteter, de efterspørger, og hvordan vi kan inkludere dem som medskabere af frivillige fællesskaber. Rapporten er udarbejdet som en del af et udviklingsprojekt støttet af Velux Fonden.

Bedst når der er andre med samme modersmål
Undersøgelsen viser, at skal vi nå de ældre, skal vi bruge alle de kanaler, vi har, og samarbejde med myndigheder, andre organisationer og lokale ressourcepersoner.

Fx lokale ambassadører som sagsbehandlere, bydelsmødre, kommunale medarbejdere på forebyggende hjemmebesøg, hjemmeplejen, i boligområderne eller andre lokale aktører, der kan række ud i netværket. De skal kende de muligheder, der er i foreningslivet, og vi skal sammen med andre foreninger som fx etniske minoritetsforeninger være klar til at invitere indenfor.

Bedst er det med lokale ambassadører, der taler samme sprog som den ældre, og med ambassadører som den ældre i forvejen har tillid til.

Og bedst er det med tilbud, hvor der også er andre ældre, som taler deres modersmål. Det peger de ældre i undersøgelsen på. At bryde isolationen handler nemlig også om at få øje på, at der er andre, der er i samme situation, og om at handle på udfordringerne sammen i et trygt rum i stedet for at resignere og give op. Det kan styrke livsmod og handlekraft.

Lige nu afprøver vi en model i samarbejde med Odense Kommune, foreningen Vi-Senior, Boligsocialt Hus i Vollsmose og frivillige i DRC Dansk Flygtningehjælp med to-kulturel baggrund. Vi-Senior arbejder med at skabe meningsfulde fællesskaber og attraktive tilbud, der appellerer til ældre med anden baggrund end dansk. Deres erfaring er, at frivillige med to-kulturel baggrund kan styrke brobygningen til fællesskaber.