Spring til indholdet
Integration
Kontakt
Nyheder

Debatindlæg: 35 ngo'er svarer på kritik i Berlingske: Statslige tilskud bør aldrig blive en mundkurv

Flere politikere og Berlingske er kommet med opfordringer til at fjerne støtte til organisationer, der udtrykker politisk uenighed med regeringen. Men støtte til civilsamfundet bør aldrig komme med krav om opbakning til en bestemt ført politik.

Udgivet 12 sep 2024

Skrevet af Fælles debatindlæg med 35 organisationer som medunderskrivere, herunder DRC Dansk Flygtningehjælp

Debatindlæg bragt i Berlingske den 11. september

En sag om åbenlyst uacceptable ytringer fra enkeltpersoner i Mellemfolkeligt Samvirkes råd og bestyrelse har udviklet sig til en principiel debat om civilsamfundets rolle i et levende demokrati.

Førstnævnte skal håndteres. Sidstnævnte skal vi alle værne om.

Flere folketingspolitikere og Berlingske i sine lederspalter er over den sidste uge kommet med stærke opfordringer til at fjerne støtte til organisationer, der udtrykker kritik eller politisk uenighed med regeringen.

Det ser vi på med bekymring, for statslige bevillinger bør aldrig blive en mundkurv.

Vi er glade for, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen afviser disse opfordringer, for det er en demokratisk uskik, når politikere trækker»fjern statsstøtten«-kortet, når organisationer er kritiske over for en ført politik.

I Danmark tildeles støtte til civilsamfundet ikke med et modkrav om at følge en bestemt politisk linje eller dagsorden. Det bør den aldrig gøre.

Til gengæld kommer støtten med vigtige krav om gennemsigtighed, og om at midlerne selvfølgelig går til indsatser, som gavner mennesker i både Danmark og resten af verden. De krav, retningslinjer og revision vi er underlagt, står vi altid til regnskab for.

Men som selvstændige organisationer har vi også egne visioner og dagsordner, som vi arbejder for uafhængigt af bevillinger fra staten. Accepten af den selvstændighed og respekten for armslængdeprincippet er grundlæggende for samarbejdet mellem stat og civilsamfund i Danmark.

Der er lande, hvor støtte til organisationer kommer med krav om censur, eller hvor staten dikterer deres arbejde. I Danmark derimod har vi en stærk tradition for ytringsfrihed og et frit råderum for civilsamfundet. Et råderum vi bruger til at råbe op og pege på uretfærdigheder.

Vi roser regeringer og partier uafhængigt af farve og fløj for gode tiltag, mens vi stiller os kritiske overfor det, vi er uenige i. Det er dybt problematisk, når politikere anfægter civilsamfundets ytrings- og foreningsfrihed, fordi vi samtidigt er samarbejdspartnere, der løfter nogle af statens vigtige og strategiske opgaver.

Hver dag samarbejder vi med stat, regioner og kommuner om opgaver inden for det sociale område, udenrigspolitik og udviklingspolitik, asyl og integration og omkring styrkelse af rettigheder og demokrati både i Danmark og ud i verden.

Men det gør ikke civilsamfundet til statens forlængede arm, og de midler, vi modtager, tildeles ikke i bytte for vores uafhængighed, ytringsfrihed og visioner om en mere lige og retfærdige verden.

Mediestøtten går heller ikke kun til medier, der dækker samfundet i enighed med regeringen, men gives i en anerkendelse af, at medierne spiller en vigtig demokratisk og uafhængig rolle i samfundet. Det gør civilsamfundet også - i samme høje og vigtige grad.

Det er fuldt legitimt at kritisere civilsamfundsorganisationer, og vi står på mål for vores arbejde. Men i den samfundskontrakt, der hidtil har skabt vores stærke liberale demokrati, indgår accepten af, at borgere, civilsamfundet og pressen kan og skal udfordre magten og magthavere.

Det er vores mandat, vores ret og vores pligt for at holde Danmarks demokrati vågent, åbent og frit.

Indlæggets underskrivere er:

Mette Müller Kristensen, direktør i Globalt Fokus

Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors

Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark

Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet

Jonas Vejsager Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i Care

Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex og Samfund

Dorte Petersen, direktør i PlanBørnefonden

Susanne Branner, generalsekretær i LGBT+ Danmark

Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark

Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer

Jeef Bech, sekretariatsleder i CISU CISU - Civilsamfund i Udvikling

Jakob Kronik, konstitueret sekretariatschef i Verdens Skove

Henriette Laursen, direktør i KVINFO

Jesper Højberg, direktør i IMS (International Media Support)

Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær i Caritas

Torleif Jonasson, generalsekretær i FN-forbundet

Lars Christian Østergreen, direktør i AIDS-Fondet

Kathrin Wessendorf, direktør i IWGIA

Bjarke Rambøll, sekretariatsleder i VedvarendeEnergi

Garba Diallo, direktør i Crossing Borders

Mie Roesdahl, direktør i Conducive Space for Peace

Toke F. Nyborg, direktør i Aktion Amazonas

Misha Wolsgaard-Iversen, sekretariatsleder i International Børnesolidaritet

Marie Sigvardt, konstitueret direktør i Save the Orangutan

Lene Marie Andreasen, generalsekretær i Ghana Venskab

Johnny Baltzersen, forperson i CICED

Lisa Henry, generalsekretær i IRCT

Janice G. Førde, forkvinde i Kvindernes U-landsudvalg

Rasmus Bering, direktør i Dreamtown

Thor Markussen, næstforperson i LØS - Landsforeningen for Økosamfund

Katja Gunnertoft Bojsen, sekretariatschef, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde

<
23 sep 2024
Nyt hæfte: 25 spørgsmål og svar om flygtninge
>
10 sep 2024
30 års erfaringer med sårbare flygtningefamilier: Hvad kan v…
Læs mere om debat