Tre årtier med udfordringer, successer, forandringer og ikke mindst læring har givet børne- og familiechef i DRC Integration en værdifuld indsigt i arbejdet med sårbare flygtningefamilier. Få gode råd og inspiration fra en erfaren leder til, hvordan du som fagperson bedst kan hjælpe sårbare flygtningefamilier.
Børne- og familiechef i DRC Integration, Marianne Badstue har arbejdet med sårbare flygtningefamilier fra verdens brændpunkter i 30 år. I denne artikel deler hun nogle af de mest centrale indsigter fra det arbejde og dykker ned i, hvad der har ændret sig, hvilke udfordringer vi står over for i dag, og – vigtigst af alt – hvordan du som fagprofessionel kan bruge de erfaringer til at gøre en forskel for de familier, der har allermest brug for det.
"Det var dengang, det gik op for mig, hvor meget samtale og det verbale fylder i behandlingssystemet i Danmark og i hele Vesten - og at det er det forkerte sted at starte, når man vil hjælpe mennesker med traumer.
Det var på et kursus i NMT. Det står for Neurosequential Model of Therapeutics. På det kursus går det op for mig, hvor meget stress og traumer påvirker hjernen og nervesystemet.
Når man har et højt stressniveau - og det har man, når man er traumatiseret - så lukker hjernen nemlig ned for mere avancerede funktioner. Det er funktioner som refleksion, hukommelse og overblik. Det betyder også, at det fx er svært at koncentrere sig og lære nyt, og at man sover dårligt.
I behandlingssystemet spørger man sig tit frem og siger fx: ”Hvad tænker du selv om det her?”. Men man er faktisk nødt til at starte omvendt. Omvendt på den måde at man først skal arbejde på at få nervesystemet til at falde til ro, før man er klar til næste skridt og fx kan honorere krav og forventninger.
Det var virkelig en øjenåbner for mig, og i DRC Integrations børne- og familieindsatser har vi siden da arbejdet ud fra metoder og teknikker, der netop tager hensyn til traumer, og den måde de påvirker hjernen og nervesystemet."
Kommer vi ind i en familie i tide og har de rigtige briller på i forhold til traumer, så kan vi faktisk opnå et godt resultat på kortere tid end for 20 – 30 år siden.
/ Børne- og familiechef i DRC Integration, Marianne Badstue
"Ja, i et vist omgang. Der er meget mere viden om traumer i dag. Og kommer vi ind i en familie i tide og har de rigtige briller på i forhold til traumer, så kan vi faktisk opnå et godt resultat på kortere tid end for 20 – 30 år siden.
Men som samfund er vi stadig ikke så gode til at tale om traumer og tage det alvorligt. I DRC Integration bruger vi som udgangspunkt den nyeste viden om traumer i vores indsatser, men sommetider spænder kommunernes økonomi ben for det."
"Rigtig mange mennesker med flugtbaggrund er traumatiserede, og ved man ikke noget om traumer, kan man komme til at misforstå en adfærd. Det sker tit. Mange misforstår fx uro og udadreagerende adfærd som dårlig opførsel. Vi har mange af den slags sager, hvor et barn får en masse skæld ud i skolen, som ender med at lave en underretning.
Vi ser også, at fx mangel på progression på sprogskolen kan blive opfattet som dovenskab, men i virkeligheden skyldes traumer. Bliver man misforstået, risikerer man, at man ikke bliver henvist til den rigtige behandling.
Jeg har et tankevækkende eksempel med en dreng, som går og slår med en kæp. Lærerne har forsøgt at sige til ham, at han skal holde op, for der er nogle af de andre børn, der er bange for ham. Han rammer også nogle, og de bliver kede af det. Det mærkelige er, at det egentlig ikke ser ud som om, han vil slå, men mere at han rammer dem ved et uheld. Familien kommer i behandling, og her kommer drengens historie frem.
Det viser sig, at familien under flugten har gået sammen med andre i en stor gruppe. Drengen er på det tidspunkt ikke ret gammel. Omkring 5-6 år. Ind i mellem skal de pludselig løbe hurtigt, og på et tidspunkt bliver drengen væltet omkuld og trådt ned. Han sakker bagud og går alene et stykke tid, før han bliver hentet tilbage. Der sker så det, at drengen efter den episode begynder at gå med en kæp, fordi han på den måde kan skabe plads omkring sig og undgå at blive trådt ned, hvis han pludselig skal løbe.
Ved man ikke noget om traumer, kan man komme til at misforstå en adfærd. Det sker tit.
/ Børne- og familiechef i DRC Integration, Marianne Badstue
Pointen i historien er, at du ikke kan tage en overlevelsesstrategi fra et menneske, før du kan tilbyde en ny tryg og sikker strategi. Heller ikke selvom de gamle overlevelsesstrategier kan vise sig at være uhensigtsmæssige i en ny kontekst. At isolere sig er fx en meget brugt strategi, der måske virker fint på den korte bane, men som på den lange bane ikke er hensigtsmæssig.
For drengen gjorde det en stor forskel at få det fortalt. I stedet for at få skæld ud og føle sig forkert, så fik han anerkendelse og en bekræftelse på, at han havde gjort noget, som var godt på det tidspunkt. Og lærerne blev opmærksomme på, hvordan de kunne hjælpe ham og gøre det trygt at komme ud af døren, når klokken ringer, og alle elever styrter ud af klassen samtidig."
"For det første er det vigtigt at have medarbejdere, som taler modersmålet. Det skaber tryghed og tillid og gør, at man undgår misforståelser.
For det andet er det vigtigt at være bevidst om traumer og være ikke-dømmende, men nysgerrig og undersøgende, indtil man har undersøgt, hvad der ligger bag en adfærd.
Men man skal være tålmodig, for det kan tage tid. Nogle har oplevet så rædselsvækkende ting, at de helst ikke vil tale om det, men hellere vil gemme det langt væk. Andre synes ikke, de har været udsat for noget traumatisk, fordi krig, krigshandlinger og bombardementer ligesom er blevet den nye normal for dem.
Du ikke kan tage en overlevelsesstrategi fra et menneske, før du kan tilbyde en ny tryg og sikker strategi
/ Børne- og familiechef i DRC Integration, Marianne Badstue
De fleste vil heller aldrig selv sige, at de har været udsat for noget traumatisk, for de vil ikke bruge det ord. Men ofte dukker der episoder op, som har påvirket dem meget og ført til en ængstelse, som stadig spænder ben for dem.
For det tredie er det vigtigt at arbejde kultursensitivt og have en forståelse for, hvad det er for et land og en kultur, familien kommer fra. Og det er helt ned til, hvordan vi formulerer os. Ord som socialrådgiver og kommune er totalt uforståelige ord for de fleste."
Hvad er de største udfordringer for de her familier?
"Traumer og uvidenhed om traumer er det, der fylder mest. Samtidig er der et stort pres på familierne, blandt andet i forhold til økonomi, aktivering, selvforsørgelse og midlertidige
opholdstilladelser.
Kigger man tilbage, så må man sige, at der er kommet nogle helt andre krav i perioden, der sætter de her familier under pres på en anden måde. Fx fik man tidligere fuld børnefamilieydelse. Nu skal man optjene til det.
Det er også blevet sværere at få familiesammenføring, og det er tydeligt, at det efterlader familierne mere ensomme. En konsekvens af det er, at kvinderne står mere alene med nogle ting omkring deres børn nu, som de tidligere har delt med deres mor og andre kvinder i deres netværk."
I behandlingssystemet spørger man sig tit frem og siger fx: ”Hvad tænker du selv om det her?”. Men man er faktisk nødt til at starte omvendt. Omvendt på den måde at man først skal arbejde på at få nervesystemet til at falde til ro, før man er klar til næste skridt og fx kan honorere krav og forventninger.
/ Børne- og familiechef i DRC Integration, Marianne Badstue
DRC Integration er specialiseret i indsatser for sårbare flygtningefamilier.
Vi er anden aktør for kommunerne og hjælper børn, unge og voksne med symptomer på traumer til bedre trivsel og integration i det danske samfund.
Vi tilbyder blandt andet familiebehandling, praktisk pædagogisk støtte og ungestøtte.
