Spring til indholdet
Integration
Kontakt
Arrangementer

Vingesus 2024

Vingesus i Nordvest vender tilbage i 2024: To dage med gratis musik, talks og udstillinger med fokus på flugterfaringer, kreativitet og solidaritet. Copenhagen Jazz Festival, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom og DRC Dansk Flygtningehjælp Integration er glade for at kunne annoncere, at Vingesus i Nordvest vender tilbage den 12. - 13. juli ved AUTOPOUL på Hejrevej 31.

Sted Vingesus 2024
Hejrevej 31 ved AUTOPOUL
2400 København NV
Se på Google Maps

Oplægsholdere

Program

I løbet af de to dage kan gæster opleve et musikprogram kurateret af Copenhagen Jazz Festival i samarbejde med DRC Dansk Flygtningehjælp, DFUNK og den progressive musikforening Fanø Free Folk Festival. Programmets fire talks udspringer af DFUNK’s kreative meningsdanner-forløb, Udtaler, hvor unge med flugterfaringer udtrykker og engagerer sig i emner, de brænder for.

Samtidig vil der være mulighed for både voksne og børn at blive klogere på Dansk Flygtningehjælp og DFUNK’s arbejde gennem et Frivillighjørne, og fordybe sig i udstillinger skabt i samarbejde med blandt andet Røde Kors.

Manila Ghafuri, som modtog menneskerettighedsprisen i 2022 og er medstifter af den afghanske velgørenhedsorganisationen AnaR, er årets vært for Vingesus i Nordvest. Med sit stærke engagement vil hun tage gæsterne med på en rejse gennem programmets fortællinger og musikkens vingesus.   

Se programmet

 

<
20 jun 2024
Fotoudstillingen MIDLERTIDIGHED tager på turné
>
23 jan 2025
Center for Udsatte Flygtninge fejrer 25 års jubilæum