Der er mange stressfaktorer forbundet med at være i eksil. Derfor får mange flygtninge af traumer. Her finder du svar på spørgsmål om flygtninge og traumer.
Langt fra alle flygtninge har traumer. Men alle vil være rystede over at være tvunget på flugt og over de drastiske ændringer, der er sket i deres liv.
Man regner med, at 30-45 % af flygtninge i Danmark er berørt at traumer.
International forskning estimerer, at 13-25 % af flygtninge har PTSD.
Seneste forskning anslår, at hele 43 % af syriske flygtninge har traumer, og 24 % af ukrainske flygtninge i Danmark svarer i en undersøgelse fra 2024, at de har symptomer svarende til mulig PTSD eller kompleks PTSD.
Se hvad DRC Integration mener om indsatser i relation til flygtninge berørt af traumer.
Der er specialiserede tværfaglige behandlingscentre for flygtninge med traumer i alle regioner. Behandlingstilbuddene er gratis, og henvisning sker gennem egen læge (OBS: i Region H kan også kommunale medarbejdere henvise til Dignity).
Her er en oversigt over de eksisterende rehabiliteringscentre (download som PDF):
HOVEDSTADEN
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur
Bryggervangen 55
2100 København Ø
Telefon: 33 76 06 00
E-mail: [email protected]
www.dignity.dk
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri - Psykiatrisk Center Ballerup
Maglevænget 21
2750 Ballerup
Telefon: 38 64 61 80
E-mail: [email protected]
www.ctp-net.dk
OASIS – Behandling og rådgivning for flygtninge
Nygade 4, 2. sal
1164 København K
Telefon: 35 26 57 26
E-mail: [email protected]
www.oasis-rehab.dk
SJÆLLAND
Klinik for Traumatiserede Flygtninge
Psykiatrien Slagelse
Fælledvej 6, bygning 2, 1.sal
4200 Slagelse
Telefon: 58 53 67 11
E-mail: [email protected]
https://www.psykiatrienregsj.dk/behandlingssteder/klinik-for-traumatiserede-flygtninge-slagelse
Psykiatrien Vest (Vordingborg)
Færgegårdsvej 15, bygning 60
4760 Vordingborg
Telefon: 58 53 67 11
E-mail: [email protected]
https://www.psykiatrienregsj.dk/behandlingssteder/klinik-for-traumatiserede-flygtninge-vordingborg
Psykiatrien Vest (Køge)
Glæisersvej 50, 2.sal
4600 Køge
Telefon: 58 53 67 11
E-mail: [email protected]
https://www.psykiatrienregsj.dk/behandlingssteder/klinik-for-traumatiserede-flygtninge-koege
SYDDANMARK
Psykiatrien i Region Syddanmark
Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling
Middelfart Nærhospital,
Østre Hougvej 55, Område L, Plan 3,
5500 Middelfart
Telefon: 99 44 46 00
https://psykiatrienisyddanmark.dk/afdelinger/specialiserede-afdelinger-og-centre/afdeling-for-tvaerfaglig-traumebehandling-att/afdeling-for-tvaerfaglig-traumebehandling-att
RCT Jylland
Rehabiliteringscenter for Torturofre – Haderslev (Hovedafdeling)
Gravene 16A, 1. sal
6100 Haderslev
Telefon: 74 53 25 35
E-mail: [email protected]
https://rct-syd.dk/
Rehabiliteringscenter for Torturofre – Sønderborg (Satellitafdeling)
Sydvang 3B
6400 Sønderborg
Telefon: 74 53 25 35
E-mail: [email protected]
https://rct-syd.dk/
MIDTJYLLAND
Enhed for traumatiserede flygtninge
Klinik for PTSD og Angst
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, Indgang K
8200 Aarhus N
Telefon: 78 47 24 50
www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/auhpsykiatrien/afdeling-for-depression-og-angst/i-behandling/klinik-for-ptsd-og-angst/transkulturel-psykiatri/
NORDJYLLAND
Rehabiliteringscenter for Flygtninge
Havrevangen 1
9000 Aalborg
Telefon: 97 64 51 40
E-mail: [email protected]
www.flygtning.rn.dk
Nogle børn med flugtbaggrund er berørt af traumer på grund af, hvad de har oplevet, og nogle er sekundært traumatiserede på grund af forældrenes traumer.
Børn med flugtbaggrund kan således være udsat for både primær og sekundær traumatisering:
Diagnosen PTSD stilles til både børn og voksne. Symptomerne hos børn ligner dem, der ses hos voksne. Børn er særligt udsatte, og traumatiske oplevelser kan få betydning for deres emotionelle og kognitive udvikling. I det daglige arbejde med flygtningebørn er det derfor vigtigt at kunne genkende symptomer på traumer og PTSD, så der kan gribes ind med den rigtige hjælp i tide.
Børn i familier med traumer kan opleve, at forældrene ikke har tilstrækkeligt med overskud og ressourcer til at varetage forældrerollen og etablere en tryg og struktureret hverdag.
Eksiltilværelsen og de nye livsbetingelser har afgørende betydning for flygtningebørns udvikling og trivsel, og kan være med til at forværre den tilstand, flygtningebørn har med sig fra hjemlandet og flugten, hvilket kan have omfattende psykosociale følgevirkninger. Forskning viser, at børn med flugtbaggrund er særligt udsatte, hvad angår mental sundhed. Samtidig har flygtningebørn mindre kontakt med psykiatrien end danske børn.
Læs mere i håndbogen om Børn med flugtbaggrund i daginstitution og skole.
Det er langt fra alle flygtninge, der er traumatiserede eller har PTSD. Men alle flygtninge vil være rystede over den drejning, deres liv har taget, når de ankommer til Danmark. Omvæltningerne, tabene og de oftest voldsomme oplevelser vil påvirke nogle mere end andre, og i kortere eller længere tid. Og der er en række stressfaktorer relateret til det at leve i eksil.
Flygtninge har oplevet en række materielle og immaterielle tab. Tab af hus og hjem, familie og venner, status, hverdagens genkendelighed, fremtidsplaner mv. Og bekymringer for familie og venner i hjemlandet kan fylde meget.
Flygtninge skal starte forfra og genopbygge en tilværelse i et nyt land med et fremmed sprog, andre sociale og kulturelle koder samt nye institutioner og systemer med komplicerede forventninger og krav. Der er her flere forhold, der i varierende grad kan påvirke flygtninges hverdag og trivsel, og bidrage til eksilstress.
Det kan være:
Forskning viser, at forhold og levevilkår i eksillandet er vigtigere for livskvalitet og trivsel end eventuelle traumatiske oplevelser i fortiden.
Post-migratorisk stress eller minoritetsstress er andre begreber for typer af stress, der også kan påvirke flygtninge. Minoritetsstress omhandler den stress, som f.eks. etniske minoriteter oplever som følge af erfaringer med eller frygt for at blive mødt med fordomme og diskrimination.
Traumer kan ‘smitte’ i nære relationer. Det kalder man sekundær traumatisering.
Et barn kan for eksempel blive påvirket af traumer som følge af en opvækst hos traumatiserede forældre eller nærmeste omsorgspersoner. Børn født i Danmark af traumatiserede forældre med flugtbaggrund kan altså godt være sekundært traumatiserede, selvom de ikke selv har oplevet f.eks. krig og flugt.
Også frivillige eller professionelle kan rammes af sekundær traumatisering. Arbejder man med mennesker, der er ramt af traumer, kan man blive påvirket og være i risiko for selv at overtage traumer og udvikle traume-relaterede symptomer. Hvis man i forvejen er presset og udbrændt, kan det øge risikoen for sekundær traumatisering. Det er således vigtigt at være opmærksom på, hvordan man har det, og at tale med hinanden om det.
For at forebygge sekundær traumatisering på sin arbejdsplads eller i sin organisation kan man:
