Praktisk pædagogisk støtte
Vores indsatser hjælper forældrene til en større forståelse for barnets behov og for deres egne reaktionsmønstre. Vi arbejder i familiernes hjem, så de bedre kan omsætte ny viden og handlemåder i eget nærmiljø.
Vi hjælper hele familien med at tage hånd om eget liv
Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 2
I Dansk Flygtningehjælp tilbyder vi kvalificeret og målrettet vejledning og støtte til familier med flugtbaggrund.
Det gør vi for at sikre forståelse og tryghed samt trivsel og udvikling både i forhold til familielivet og i samarbejdet med institutioner og myndigheder.
Praktisk pædagogisk støtte styrker en større samfunds- og kulturforståelse, hjælper med forståelse af henvendelser fra myndigheder og andre instanser, støtter deltagelse i møder og hjælper børnene i gang med fritidsaktiviteter.
Vi arbejder med at forstå, hvordan man er forældre i Danmark. Og vi arbejder med at kunne møde børnene i deres følelsesmæssige behov og med evnen til refleksion og mentalisering – og hvordan egne erfaringer kan omskrives i en ny kontekst.
Vi arbejder i familiernes eget hjem, så de kan omsætte ny viden og handlemåder i eget nærmiljø.
Vi har særligt fokus på:
- Børns udvikling og trivsel
- Opdragelsesmetoder
- Struktur i hverdagen
- Samvær og leg
- Samarbejde med skole og daginstitution
- Opbygning af netværk
Kontakt os og hør, hvordan vi kan gøre en forskel
Vores medarbejdere taler mange sprog
- Vores medarbejdere har mange forskellige faglige kompetencer og baggrunde.
- De taler mange sprog, blandt andet ukrainsk, russisk, arabisk, urdu, pashto, farsi, tyrkisk, swahili og tigrinya.
- De har stærke interkulturelle færdigheder.
- De har stor viden om flygtninge og traumereaktioner og ved, hvordan de bedst kan hjælpe.