”Min yngste datter græder hver nat, og min ældste datter er så ensom”

”Min yngste datter græder hver nat, og min ældste datter er så ensom. De savner deres far. Hvordan trøster jeg dem?”

”Min syv-årige dreng er begyndt at tisse i sengen. Hvad kan det skyldes?”

”Kan vi komme til lægen?”

Det er bare tre af de spørgsmål, vi har fået på DRC Integrations psykosociale telefonlinje for ukrainere i Danmark. Her kan ukrainske flygtninge ringe ind og få hjælp på ukrainsk.

Det er først og fremmest mødre, der ringer. Mødre i krise, som skal finde fodfæste som enlig forælder i et fremmed land, og ofte med en mand, der er blevet tilbage i Ukraine. Mødrene er bekymrede for deres børn og har brug for at tale om, hvordan de kan støtte og snakke med dem om den svære situation, de er i. Selv er de ramt af stress, ensomhed og en følelse af afmagt.

I begyndelsen var det mest spørgsmål om opholdstilladelse, om det koster noget at komme til lægen og andre praktiske spørgsmål, der fyldte. Nu er problematikkerne tungere:

”Mange er i en anden fase nu, hvor de for alvor mærker, de har det svært. Nu reagerer de på de oplevelser, de har haft,” siger socialrådgiver og koordinator på telefonlinjen, Ane Hamilton.

Den første samtale er en form for screening, der handler om at finde ud af, hvilken hjælp der er behov for. For nogle er det en hjælp i sig selv at dele deres bekymring og få at vide, at deres barns reaktion er normal i situationen. Men mere end hver tredje har fået én eller flere efterfølgende samtaler, enten med en medarbejder på telefonlinjen eller med en pædagogisk konsulent eller terapeut fra DRC Integration.

”De kommer med mange af de samme problematikker, som vi ser hos andre flygtninge. Det er savn, bekymringer, magtesløshed og usikkerhed om fremtiden, der fylder. Nogle har også voldsomme oplevelser med i bagagen. Især dem som ikke er flygtet med det samme,” siger Ane Hamilton.