Nyheder

21 organisationer lancerer handleplan mod børnefattigdom

Tusindvis af børn vokser op i fattigdom. Det kan vi ikke være bekendt i et rigt samfund. Derfor lancerer 21 organisationer - herunder Dansk Flygtningehjælp - et udspil, der skal bekæmpe børnefattigdom og afbøde børnenes afsavn.

Tusindvis af børn vokser op i fattigdom i dag. Det kan vi ikke være bekendt i et rigt samfund som det danske. På trods af gode økonomiske konjunkturer lever 47.200 børn ifølge Danmarks Statistiks definition fortsat i fattigdom.

Derfor lancerer 21 organisationer, der til dagligt arbejder med børn i fattigdom, et udspil, der skal bekæmpe børnefattigdom og afbøde børnenes afsavn.

Flere af organisationerne har i årevis foreslået, at landets politikere lavede en national plan for, hvordan børnefattigdom bekæmpes. Nu har de 21 organisationer selv lavet et bud på, hvordan en handleplan kan se ud.

Forslaget indeholder 40 anbefalinger, der tager hånd om børnenes oplevelse af fattigdom og afsavn – i hjemmet, daginstitutioner, skoler og fritidslivet, men udspillet fokuserer også på børnenes sundhed og familiernes økonomiske situation.

Konkret anbefaler organisationerne bl.a. at lovsikre retten til en barndom uden fattigdom og at hæve de laveste sociale ydelser for familier i fattigdom, så de løftes over fattigdomsgrænsen.

Download handleplanen

Danmark uden børnefattigdom

Mere indhold som dette

Afghanistan Arbejdspligt Beredskab Beskæftigelse Børn og unge Børnefattigdom Center for Udsatte Flygtninge Danmark Debat DR Congo Eritrea Familier Familiesammenføring Fritid Frivillige Holdninger og anbefalinger Høringssvar Jobafklaringsforløb Jobsøgning Kontanthjælp Kriminalitet Kulturforståelse Kurser og arrangementer Kvinder Kvoteflygtninge Lovgivning og rettigheder Mental sundhed Mentor Metoder MindSpring Negativ social kontrol Permanent ophold Projekter Rapporter og evalueringer Rusmidler Rådgivning Sprog Statsborgerskab Sundhed Syrien Traumer Trivsel Uddannelse Udsatte flygtninge Ukraine Unge VidenscenterforIntegration.dk Vold Ældre