Nyheder

Ny donation sikrer genåbning af Fritidspuljen

Fritidspuljen i Dansk Flygtningehjælp kan søges af børn og unge med flygtninge- og etnisk minoritetsbaggrund som tilskud til fritidsaktiviteter. Efter at have været lukket for ansøgninger siden 2025 åbner puljen nu igen.

En større donation fra Hempel Fonden har sammen med andre mindre bevillinger gjort det muligt at videreføre Fritidspuljen.

Puljen yder økonomisk støtte til børn og unge med flygtninge- og etnisk minoritetsbaggrund i alderen 0 til 17 år fra økonomisk trængte familier. Formålet er at fremme børnenes deltagelse og fastholdelse i fritidsaktiviteter, så de får mulighed for at opleve leg, fællesskab og personlig udvikling sammen med deres jævnaldrende.

Flere familier kan komme i betragtning

I forbindelse med genåbningen er betingelserne for at få støtte blevet justeret.  Den overordnede betegnelse ”økonomisk trængt” er indført, hvilket betyder, at flere familier kan komme i betragtning til støtte. Tidligere skulle familien enten modtage overførselsindkomst, være enlig forsørger eller have et barn, der er uledsaget mindreårig. Disse kriterier gælder fortsat, men det er nu også muligt at få støtte, hvis andre forhold betyder, at familien er økonomisk trængt.

Nye rammer for støtten

Med genåbningen af puljen er støttebeløbet som følge af inflation og stigende priser hævet til 1200 kr. per barn om året. Støtten kan bruges til enten kontingent eller en ferieaktivitet. Puljen yder fremover ikke støtte direkte til foreninger. Puljen er derudover nu åben for ansøgninger i udvalgte måneder om året. 

Læs mere om puljen og find ansøgningsskema:

Fritidspuljen

Fritidspuljen er støttet af

Mere indhold som dette

Afghanistan Arbejdspligt Beredskab Beskæftigelse Børn og unge Børnefattigdom Center for Udsatte Flygtninge Danmark Debat DR Congo Eritrea Familier Familiesammenføring Fritid Frivillige Holdninger og anbefalinger Høringssvar Jobafklaringsforløb Jobsøgning Kontanthjælp Kriminalitet Kulturforståelse Kurser og arrangementer Kvinder Kvoteflygtninge Lovgivning og rettigheder Mental sundhed Mentor Metoder MindSpring Negativ social kontrol Permanent ophold Projekter Rapporter og evalueringer Rusmidler Rådgivning Sprog Statsborgerskab Sundhed Syrien Traumer Trivsel Uddannelse Udsatte flygtninge Ukraine Unge VidenscenterforIntegration.dk Vold Ældre