FAQ | Flygtning fra Ukraine: Hvilke rettigheder har jeg, efter jeg er kommet til Danmark?

Visum

Hvis du er indrejst i Danmark som visumfri eller med visum, skal du som udgangspunkt selv koordinere og betale for opholdet. Kommunerne har ifølge en ny lov mulighed for at tilbyde indkvartering og forplejning til fordrevne fra Ukraine, der har indgivet eller inden for fem hverdage fra indkvarteringen eller forplejningen indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven. Det er også et krav, at man ikke bliver forsørget af Udlændingestyrelsen og muligheden gælder ikke, hvis det er åbenbart, at man ikke er omfattet af særloven. Det er nødvendigt at kontakte den enkelte kommune for at høre om mulighederne for indkvartering gennem kommunen.

Særlov

Hvis du søger om ophold efter den nye særlov, kan du vælge at lade dig indkvartere på et asylcenter, mens din ansøgning om opholdstilladelse bliver behandlet, men det er ikke et krav. DRC Dansk Flygtningehjælp ved ikke, hvilket asylcenter du vil blive indkvarteret på. Du kan også vælge at bo privat hos familie og venner. Du skal som udgangspunkt selv betale for opholdet, hvis du vælger at bo privat. Nogle steder er det også en mulighed at blive indkvarteret gennem kommunen, mens din opholdstilladelse bliver behandlet. Du kan kontakte den enkelte kommune for at høre til den mulighed.

Asyl

Hvis du søger om asyl i Danmark, vil du som udgangspunkt høre ind under Udlændingestyrelsens forsørgelse. Det betyder, at du som udgangspunkt vil skulle tage ophold på et asylcenter, hvor du vil modtage lommepenge, mad, nødvendig sundhedsbehandling mv. Som asylansøger kan du godt vælge ikke at lade dig indkvartere på et asylcenter. En konsekvens vil dog være, at du ikke længere vil være omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, og at du derfor selv skal afholde alle udgifter til mad, sundhedsbehandling mv.

Det er ikke en forudsætning for at få behandlet asylsagen, at du er indkvarteret på et asylcenter. Du skal dog huske at sikre dig, at Udlændingestyrelsen har de fornødne kontaktoplysninger, og du skal møde op på Center Sandholm, når du f.eks. indkaldes til en asylsamtale.

Hvis din asylsag bliver behandlet i Danmark, er der mulighed for at søge om tilladelse til privat indkvartering under asylsagsbehandlingen og i nogle tilfælde fortsat høre under Udlændingestyrelsens forsørgelse. Hvis du søger om privat indkvartering hos din ægtefælle, kan du søge med det samme, men det er en betingelse, at din ægtefælle kan forsørge dig.

Hvis der søges om privat indkvartering hos andre, f.eks. venner og anden familie, kan der søges efter 6 måneder og der er mulighed for fortsat at høre under Udlændingestyrelsens forsørgelse. En ansøgning om privat indkvartering skal indgives til Udlændingestyrelsen. For mere information om indkvarteringen af asylansøgere henvises til Udlændingestyrelsens hjemmeside Ny i Danmark.

Hvis du er indrejst i Danmark som visumfri eller med visum, skal du som udgangspunkt selv koordinere og betale for opholdet, og det betyder, at du ikke kan få offentlig forsørgelse. Kommunerne har dog mulighed for at tilbyde indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine i en kortere periode, indtil de har fået tildelt opholdstilladelse efter særloven. Det er nødvendigt at kontakte den enkelte kommune for at høre om mulighederne for indkvartering og forplejning gennem kommunen. 

Hvis du har søgt om opholdstilladelse efter den nye særlov, og har valgt at benytte muligheden for privat indkvartering har du ikke mulighed for offentlig forsørgelse i form af udbetaling af kontante ydelser. I nogle kommuner er det dog muligt at få støtte til forplejning selvom du er privat indkvarteret, og det er derfor en god idé at kontakte den kommune, som du opholder dig i og høre om mulighederne.  

Hvis du bliver meldt opholdstilladelse efter den nye særlov, vil du være stillet på samme måde som andre flygtninge i Danmark og har ret til at søge om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.  

Hvis du vælger at søge om asyl i Danmark, vil du blive indkvarteret på et dansk asylcenter. I det tilfælde betaler den danske stat for indkvartering og forplejning. Hvis du får tildelt asyl og får en opholdstilladelse, vil du have ret til at søge om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Alle, der opholder sig i Danmark, har ret til akut lægehjælp på et sygehus i den region, hvor de opholder sig. Om der er brug for akut lægehjælp, vil bero på en konkret lægefaglig vurdering af patienten. I de tilfælde hvor det vurderes, at behovet for lægehjælp ikke er akut, har personer uden opholdstilladelse normalt ikke ret til behandling i Danmark, men fordi krigen i Ukraine hindrer for behandling i hjemlandet, udtaler Sundhedsstyrelsen, at der i bred udstrækning vil kunne tilbydes ikke-akut behandling til nyankomne ukrainere. Om der vil blive indkrævet betaling for behandlingen, er fortsat uklart, men det vil bero på en vurdering af den enkelte patients mulighed for at betale. Sundhedsstyrelsen har dog henvist til, at regionerne er rummelige i deres skøn af, hvorvidt personer har mulighed for at betale for behandlingen, og at der tages højde for de særlige udfordringer, der kan have opstået i forbindelse med flugten, herunder manglende indtægt, indefrosne konti m.m.

Sundhedsstyrelsen understreger, at lægehjælpen altid skal tilbydes før man laver en vurdering af, hvorvidt patienten kan betale for ydelsen, eller om betalingen skal dækkes af den danske stat.

Sundhedsministeriet har afsat midler til at kunne tilbyde gratis vaccination for en række smitsomme sygdomme, det gælder sygdomme såsom mæslinger, difteri og polio. Det er hensigten, at gratis vaccination skal kunne tilbydes til både børn og voksne fra Ukraine umiddelbart efter indrejse i Danmark – uanset om de måtte vælge senere at ansøge om opholdstilladelse efter særloven. Der er flere kriterier, man skal leve op til for at være omfattet af tilbuddet om gratis vaccination. Kriterierne kan man læse om på Sundhedsministeriets hjemmeside.

Særligt for børn og unge under 18 år

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn og unge under 18 år, der er flygtet fra krigen i Ukraine, gratis tilbydes de samme sundhedsydelser, som børn der har fast ophold i Danmark.

Særligt for dig, der har søgt om ophold i Danmark efter den nye særlov

Alle ukrainere, der har søgt om ophold i Danmark efter særloven, har ret til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, mens deres ansøgning bliver behandlet. Det gælder uanset om du er indkvarteret privat, kommunalt eller på et asylcenter.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er en sundhedsmæssig ydelse kategoriseret som nødvendig, hvis den er smertelindrende eller uopsættelig. En behandling anses for uopsættelig, hvis den ikke kan vente, til udlændingen meddeles opholdstilladelse eller udrejser, fordi tilstanden kan indebære ikke ubetydelige risici for livsvarige mén, eller udvikling af svær progression af sygdom eller at tilstanden bliver kronisk.

Særligt for dig, der har indgivet en ansøgning om asyl

Hvis du har indgivet en ansøgning om asyl og er indkvarteret på et asylcenter, har du ret til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, og udgifterne vil blive dækket af Udlændingestyrelsen. En sundhedsmæssig ydelse kategoriseres som nødvendig, hvis den er smertelindrende eller uopsættelig. En behandling anses for uopsættelig, hvis den ikke kan vente, til udlændingen meddeles opholdstilladelse eller udrejser, fordi tilstanden kan indebære ikke ubetydelige risici for livsvarige mén, eller udvikling af svær progression af sygdom eller at tilstanden bliver kronisk.  Asylansøgerbørn er berettiget til samme sundhedsbehandling som alle andre børn i Danmark.

Særligt for dig, der har fået opholdstilladelse i Danmark

Når du har fået opholdstilladelse i Danmark, har du ret til gratis behandling i dele af sundhedsvæsenet. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde informationer om, hvilke rettigheder du har, når du har fået opholdstilladelse i Danmark. Informationerne er tilgængelige på dansk, engelsk, ukrainsk og russisk.

Patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge, speciallæge eller på sygehuset, har i forbindelse hermed ret til tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen. Tolkebistanden er gratis for personer, der har haft bopæl i Danmark i mindre end tre år. Hvis man har boet i Danmark i mere end tre år, skal man betale et gebyr på tolkebistand i sundhedsvæsnet. Der er dog flere undtagelser for betaling af gebyr.

Særligt for dig, der har spørgsmål i forhold til personer med handicap

Hvis spørgsmålet handler om, hvordan personer med handicap kan få hjælp i en konkret situation, skal du kontakte den kommune som personen, der har fået opholdstilladelse, opholder sig i.

Røde Kors Sundhedsklinik

Røde Kors Sundhedsklinik er til stede i København, Aarhus og Odense. Her kan du få basal sundhedshjælp, hvis du falder udenfor det offentlige danske sundhedssystem. Konsultationerne i klinikken er gratis, og den nødvendige medicin er gratis for de patienter, som ikke selv har midlerne til at betale.

Lægehjælp ved Danmarks grænse

Hvis du har brug for lægehjælp på det tidspunkt, hvor du indrejser i Danmark, kan du henvende dig til det danske politi ved grænsen. De vil lave en vurdering af om, der skal henvises til behandling på et sygehus.

Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland har oprettet rådgivningstelefoner, som tilbyder akut krisehjælp til ukrainske statsborgere og andre med tilknytning til Ukraine.

Hvis du har opholdstilladelse i Danmark og har mistanke om traumer eller PTSD kan du henvende dig til din praktiserende læge, som kan henvise videre.

Hvis du har fået opholdstilladelse efter den nye særlov, kan du søge om at blive optaget på en uddannelse i Danmark. Ansøgningsproceduren og ansøgningskravene er forskellige fra uddannelse til uddannelse, og det er derfor en god idé at kontakte det enkelte uddannelsessted for at høre om mulighederne for at søge ind. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det danske og det ukrainske uddannelsessystem er forskellige på en række punkter, og det kan derfor være en god idé, at du sætter dig ind i forskellen på det danske og det ukrainske uddannelsessystem, inden du søger ind

I forbindelse med at du søger ind på en uddannelse, kan det være nødvendigt at kunne dokumentere tidligere uddannelse. Hvis du har brug for at få en vurdering af din udenlandske uddannelse, kan du kontakte Uddannelses- og Forskningsministeriet, som foretager vurderinger af udenlandske uddannelser. Hvis du har konkrete spørgsmål, kan du også kontakte en af de vurderingsmedarbejdere, der er ansvarlig for det land som din uddannelse kommer fra.

Flere danske uddannelser har desuden et sprogkrav for optag. Sprogkravet betyder, at man skal kunne bevise, at man behersker det sprog som uddannelsen foregår på. Det sker oftest gennem en prøve eller ved at man kan dokumentere sprogkundskaberne gennem tidligere endt uddannelse.

Hvis du har opholdstilladelse efter særloven og bliver optaget på en uddannelse har du ret til SU (Statens Uddannelsesstøtte). Det er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du er under uddannelse. For at søge om SU som udenlandsk statsborger skal du søge om at blive ligestillet med en dansk statsborger. Der er en række forskellige satser for SU og niveauet for hjælpen afhænger af forskellige kriterier.

På UddannelsesGuiden finder du et overblik over de forskellige uddannelser der er i Danmark.

Særlov

Ukrainere, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter særloven, og som har fået optaget fingeraftryk og personfotografi, har mulighed for at komme i arbejde, inden de får tildelt opholdstilladelsen. Den hurtigere adgang til arbejdsmarkedet gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at du ikke er omfattet af særloven. Hvis du får tilbudt et arbejde, mens sagen behandles, skal du sende Udlændingestyrelsen en kopi af din ansættelseskontrakt, da det kan have betydning for, hvor i Danmark du kommer til at bo, hvis du får en opholdstilladelse.

Der er stor opmærksomhed på at sikre ukraineres adgang til arbejdsmarkedet i Danmark og derfor er regeringen, arbejdsmarkedets parter, KL og Danske Regioner gået sammen og har lavet et partnerskab om ukrainere i job. Partnerskabet vil blandt andet have fokus på: Hurtig kompetenceafklaring, jobbank, mulighed for danskundervisning, fokus på opkvalificering og mulighed for IGU-forløb m.v. Pjecerne Your path to a job in Denmark kan være et godt sted at starte, hvis du er ny i Danmark og gerne vil vide mere om, hvordan du kommer ind på det danske arbejdsmarked.

Særligt for dig der ønsker at starte med at arbejde, inden du har fået opholdstilladelse

Hvis du ønsker at starte med at arbejde, inden du har fået en opholdstilladelse, skal du kontakte Skattestyrelsen for at få et skattekort. Du skal have et skattekort, så du betaler den rigtige skat af din danske løn. Har du ikke et skattekort, skal du betale 55 % af din løn i skat.

Særligt for dig der ønsker at arbejde, efter du har fået en opholdstilladelse

Du skal have et skattekort, så du betaler den rigtige skat af din danske løn. Har du ikke et skattekort, skal du betale 55 % af din løn i skat. Et skattekort er et digitalt kort, der fortæller din arbejdsgiver, hvor meget du skal betale i skat. Du kan få din arbejdsgiver til at hjælpe dig med at få lavet et skattekort. Du kan enten ansøge ved at logge på Skat.dk eller ved at udfylde en digital blanket. Derudover skal du have en NemKonto. Det er en almindelig bankkonto, hvor du får beløb fra det offentlige, fx hvis du har betalt for meget i skat. 

Asyl

Som asylansøger har du mulighed for at søge Udlændingestyrelsen om tilladelse til at arbejde, imens din sag behandles, hvis en række betingelser er opfyldt. En af betingelserne er, at der skal være gået mere end 6 måneder, siden du ansøgte om asyl i Danmark.

Børn under 18 år tilbydes undervisning på eller i tilknytning til asylcentret. Nogle børn kan få mulighed for at deltage i undervisningen på en almindelig folkeskole.

Voksne asylansøgere skal deltage i undervisning på eller i tilknytning til asylcentret. Ved ankomsten vil der være et asylansøgerkursus, som giver et indledende kendskab til det danske sprog, samt kultur- og samfundsforhold og de danske arbejdsmarkeds-, uddannelses- og boligforhold. Der vil efterfølgende være undervisning i bl.a. dansk, engelsk eller modersmålet.

For mere information om arbejde og undervisning henvises til Udlændingestyrelsens hjemmeside Ny i Danmark

Dagtilbud

Hvis du har fået opholdstilladelse efter særloven, kan dine børn blive passet i dagtilbud. Hvis dit barn er mellem 8 måneder og 2 år, kan du søge om en vuggestueplads til barnet. Et alternativ til vuggestue er dagpleje. Her passes barnet typisk i dagplejerens private hjem, og dagplejeren må ikke passe mere end fem børn. Hvis dit barn er mellem 3 og 6 år, kan du søge om en børnehaveplads til barnet.

For at få en plads i et dagtilbud skal du skrive dit barn op gennem Borger.dk. Du skal selv betale for en del af udgifterne ved at have dit barn i et dagtilbud, men kommunen skal give et tilskud på minimum 75 pct af udgifterne til pladsen. Desuden kan du og dit barn være berettigede til forskellige tilskud, som kan være med til at nedbringe udgiften.

Kommunerne har ansvar for at give sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

Der er den 21. april 2022 indgået politisk aftale om at give kommunerne øget fleksibilitet i forbindelse med modtagelsen af fordrevne børn og unge fra Ukraine på børne- og undervisningsområdet. Der vil derfor blive fremsat et lovforslag, der giver kommunerne mulighed for at fravige forskellige krav på dagtilbudsområdet. 

Skole

Ofte starter børn i Danmark i skole i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. I Danmark er der 10 års undervisningspligt, men ikke skolepligt. Det betyder, at forældre har ret til at vælge, hvordan deres barn undervises. Ofte vælger forældre at lade deres børn indskrive i den offentlige skole, kaldet Folkeskolen som er gratis og finansieret af den danske stat. Alternativt kan man lade sit barn indskrive på en friskole eller privatskole. Det er også muligt at søge om retten til at undervise sine børn hjemme.

Hvor lang en skoledag er varierer fra klassetrin til klassetrin, men mange steder er børn i skolefritidsordning (SFO) når skolen slutter og indtil forældrene henter dem efter endt arbejdsdag.

Der er den 21. april 2022 indgået politisk aftale om at give kommunerne øget fleksibilitet i forbindelse med modtagelsen af fordrevne børn og unge fra Ukraine på børne- og undervisningsområdet. Der vil derfor blive fremsat et lovforslag, der giver kommunerne mulighed for at fravige forskellige krav på grundskoleområdet.

På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan du finde svar på en lang række spørgsmål ang. Ukraine-konfliktens indflydelse på børne- og undervisningsområdet. Hvis du som forældre har brug for konkret rådgivning, kan du kontakte Forældrerådgivningen.

Ja, du kan godt få dit kæledyr med ind i Danmark, men der er en række papirer som skal være i orden. Hos fødevarestyrrelsen kan du læse, hvad du skal gøre for at beholde dit kæledyr hos dig, når du indrejser i Danmark.

Når du har fået opholdstilladelse efter særloven, kan du udrejse ligesom andre udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark. Når du har opholdstilladelse efter særloven, må du gerne rejse tilbage til dit hjemland. Du kan derfor rejse tilbage til Ukraine på kortere feriebesøg uden, at det har konsekvenser for opholdstilladelsen. 

Hvis du udrejser i længere perioder, kan du risikere, at opholdstilladelsen betragtes som bortfaldet. Få mere viden om reglerne ved udrejse til Ukraine på Ny i Danmark.  

Hvis du ønsker at rejse til Ukraine i en kortere eller længere periode efter at du har fået opholdstilladelse, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at en rejse ud af Danmark kan få betydning for din forsørgelsesydelse, din bolig og dit selvforsørgelses- og hjemrejseprogram i Danmark. Inden du rejser ud af landet, er det vigtigt, at du kontakter din kommunale sagsbehandler. 

Når du får opholdstilladelse efter særlovens § 1, vil du samtidig blive boligplaceret i en kommune, hvis du ikke tidligere har haft en opholdstilladelse i Danmark. Det betyder, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvilken kommune du skal bo i under den 5-årige introduktionsperiode. Det fremgår af Udlændingestyrelsens visiteringsafgørelse i hvilken kommune, du er blevet visiteret til.

Du kan ikke klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvilken kommune du skal bo i. Hvis du har ønsket at bo i en bestemt kommune, og Udlændingestyrelsen ikke har imødekommet dit ønske, har de givet en begrundelse herfor i selve visiteringsafgørelsen. I særlige tilfælde kan sagen genoptages, hvis du har nye oplysninger, der ikke var til stede, da Udlændingestyrelsen oprindeligt traf sin afgørelse og som er så væsentlige, at sagen sandsynligvis ville få et andet udfald, hvis oplysningerne havde været kendte, da beslutningen blev truffet.

Hvis du ønsker at flytte til en anden kommune, end den du er visiteret til, så kan det være muligt i nogle tilfælde. Hvis flytningen f.eks. er af væsentlig betydning for dit integrationsforløb f.eks. hvis du har fået et ordinært arbejde med lang transporttid mellem din bopæl og arbejdspladsen eller på grund af særlige personlige forhold. Her er det meget vigtigt at være opmærksom på, at du selv skal ansøge hos den kommune, du gerne vil flytte til, før du flytter. Kommunen vil så træffe en afgørelse om, hvorvidt de vil overtage integrationsansvaret og dermed selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet mv. Du skal også være opmærksom på, at den nye kommune ikke er forpligtet til at finde en midlertidig bolig til dig. Det er derfor en god ide, at du får vejledning i din nuværende bopælskommune, før du eventuelt ansøger om flytning til en ny kommune.

Hvis du har brug for juridisk rådgivning om muligheden for at søge om asyl eller særlov i Danmark og reglerne herfor, kan du kontakte Dansk Flygtningehjælps Asylafdeling for rådgivning, telefon +45 3373 5000 (man-fre kl. 9-15) eller e-mail [email protected]. Om tirsdagen imellem kl. 13-15 er der mulighed for ukrainsk tolkning ved telefoniske henvendelser.

Har du brug for juridisk eller socialfaglig rådgivning om eksempelvis visum, familiesammenføring, studie, arbejde, ydelser m.v. kan du tage kontakt til  Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning på e-mail [email protected] eller finde telefonnumre og åbningstider ved at følge linket her ovenfor. 

De danske myndigheder har oprettet hjemmesiden kriseinformation.dk, som er for alle, der ønsker at orientere sig om danske forhold. Her kan du bl.a. finde svar på aktuelle spørgsmål, nyheder og pressemeddelelser relateret til den danske indsats og få overblik over sanktioner og danske bidrag til Ukraine.

Hvis du har brug for information om bl.a. arbejde, uddannelse og børnepasning kan du finde svar på www.ukrainian-in-denmark.dk.