Hamed fra Syrien: Da jeg kom her, havde jeg ingen
Da Hamed kom til Tårnby som flygtning, blev Ghazwan netværksperson for ham. Et ’arrangeret venskab’, der har fået stor betydning for dem begge.
Ghazwan finder spillekort frem. Han sidder på sovesofaen i Hameds lille etværelses lejlighed i Tårnby. ”Der er et dansk spil,” siger han, mens han med et skælmsk smil blander kort.
I sommeren 2018 kom syriske Hamed på nu 19 til Danmark. Senere samme år, blev Ghazwan hans netværksperson. Ghazwan er født i Irak og kom til Danmark som flygtning som 7-årig. I dag er han 27 og bor med sin hustru i Albertslund. Siden 2018 har Ghazwan været frivillig i Dansk Flygtningehjælp.
Dansk Flygtningehjælp samarbejder med blandt andet Tårnby Kommune om at sikre netværksfamilier og -personer til flygtninge og personer med etnisk minoritetsbaggrund. Målet er at bryde isolation og bane vej for aktiv deltagelse i det danske samfund. Netværkspersoner er en slags gode naboer, med enten etnisk dansk eller etnisk minoritetsbaggrund. Ud over social kontakt, fortæller de om forhold i Danmark, som for eksempel foreningsliv, uddannelsesmuligheder, arbejdsmarkedet, og hjælper med at forstå og handle på breve fra myndigheder og skolen.
’Jeg havde ingen’
”Lær mig spillet,” siger en ivrig Hamed. Ghazwan ler: ”Sagen er, at det hedder…,” han kan næsten ikke få spillets navn over sine læber uden at grine: ”Røvhul.”
For en flygtning kan det være en stor udfordring at komme til et land, med en fremmed kultur og et andet sprog. For Hamed blev Ghazwan den danske ven, der hjalp med at genfinde håbet og navigere i det danske samfund:
”Da jeg kom her, havde jeg ingen. Det er hårdt at leve alene på dette værelse. Det var nødvendigt at have en kontaktperson, jeg kunne tale med, og som kunne lære mig noget. I det mindste oversætte nogle basale ting…” siger Hamed og slutter: ”Og så var jeg heldig, at jeg fik dig.” Og følelsen er gensidig. Hamed er blevet en vigtig del af Ghazwans liv. Da han blev gift, var Hamed med til brylluppet. Og under corona-nedlukningen talte eller skrev de næsten dagligt sammen.
En ven gav mere styr på livet
”Hvordan tror du, at du ville have det, hvis ikke du havde mødt mig,” spørger Ghazwan.
”Skal jeg svare ærligt? Kender du Christiania? Jeg ville være der, for der er virkelig ikke nogen at snakke med her,” siger Hamed.
”Nej, nej,” udbryder Ghazwan. Da Hamed lige var ankommet, begyndte han at ryge og hænge ud på Christiania: ”Og det var ikke almindelige cigaretter... På Christiania så jeg alle stofferne og alkoholen lige foran mig. Uden dig, ser jeg mig selv være endt der,” siger en åbenhjertig Hamed til Ghazwan, der fik sat en stopper for fristadens tiltrækning.
”Jeg er meget taknemmelig for dig,” siger Hamed og lægger hånden over sit hjerte. Og en tydeligt rørt Ghazwan svarer: ”Jeg er ekstremt stolt af Hamed, og hvor meget han gør for at blive integreret.” I dag arbejder Hamed på en tankstation, hvor han får øvet sig i at tale dansk. Og nyder, at der er brug for ham.