Nyheder

Nye introduktionsfilm til kvoteflygtninge er klar

Hvordan tænder jeg komfuret, og hvordan fungerer den offentlige transport? Der er nok at sætte sig ind i, når man er ny i Danmark. Nye film på kinyarwanda kan hjælpe de kvoteflygtninge på vej, som lige nu kommer til Danmark.

Lige nu og i løbet af februar kommer der igen kvoteflygtninge til Danmark. De kommer fra flygtningelejre i Rwanda. De fleste er congolesere, enkelte er fra Burundi. Hovedparten er enlige kvinder med børn, enkelte er LGBT+ flygtninge.

Hverdagen i en dansk kommune er meget anderledes end livet i en flygtningelejr i Rwanda. Derfor har DRC Integration i samarbejde med Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, og SIRI udarbejdet nogle kinyarwanda-sprogede introduktionsvideoer.

Videoerne giver de nyankomne flygtninge mulighed for på egen hånd at få information om praktiske forhold i en dansk dagligdag. Det kan for eksempel være om brug af komfur, køleskab og vaskemaskine, og om hvordan man sørger for et sundt indeklima i lejligheden og anvender fællesarealer. Det kan også være, hvordan trafikken fungerer, og hvordan man tager offentlig transport. Eller hvordan man håndterer økonomi og penge og køber ind i et supermarked.

Introduktionsvideoerne skal være med til at hjælpe flygtningene på vej i deres nye hverdag i Danmark. De kan også være en hjælp til den kommunale modtageindsats.

Videoerne er delt op i ti temaer og ligger på integrationogjob.dk, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, står bag.

Gå til videoer

På siden kan du også finde plakater med QR-koder, der linker til videoerne, så de nemt kan tilgås af kommunale medarbejdere og flygtninge selv via mobiltelefon.

Se mere viden om kvoteflygtninge

 

Mere indhold som dette

news

Nye anbefalinger til modtagelse af kvoteflygtninge i kommunerne

news

Evaluering viser positiv effekt af frivilliges støtte til congolesiske kvoteflygtninge: ”En følelse af at et andet menneske er der for én” 

news

Danmark på kinyarwanda: Otte nye film om livet i Danmark er klar til congolesiske kvoteflygtninge

Afghanistan Arbejdspligt Beredskab Beskæftigelse Børn og unge Børnefattigdom Center for Udsatte Flygtninge Danmark Debat DR Congo Eritrea Familier Familiesammenføring Fritid Frivillige Holdninger og anbefalinger Høringssvar Jobafklaringsforløb Jobsøgning Kontanthjælp Kriminalitet Kulturforståelse Kurser og arrangementer Kvinder Kvoteflygtninge Lovgivning og rettigheder Mental sundhed Mentor Metoder MindSpring Negativ social kontrol Permanent ophold Projekter Rapporter og evalueringer Rusmidler Rådgivning Sprog Statsborgerskab Sundhed Syrien Traumer Trivsel Uddannelse Udsatte flygtninge Ukraine Unge VidenscenterforIntegration.dk Vold Ældre