Nyheder

Ny oplysningsfilm til ukrainere om ældrelivet i Danmark

I dag lancerer Dansk Flygtningehjælp en ny film om ældrelivet i Danmark. Filmen er målrettet ukrainere og er en nem indgang til vigtig viden om pleje og omsorg. Den kan bruges af både flygtninge, kommunale medarbejdere og andre med kontakt til ukrainere.

Hvad er hjemmehjælp, og hvordan kan livet på et plejehjem se ud? Og hvordan fungerer samarbejdet med pårørende, og hvorfor er det vigtigt – men ofte svært – at tale om, hvordan man gerne vil leve sit liv som ældre?

Det er nogle af de spørgsmål, ældre ukrainske flygtninge og deres pårørende kan få svar på i Dansk Flygtningehjælps nye film om ældreliv i Danmark.

Filmen hedder ´Et værdigt ældreliv i Danmark´ og er en nem og samlet indgang til vigtig viden om bl.a. pleje – og omsorgsmuligheder.

Den er målrettet ukrainere, der ønsker viden om, hvilke muligheder der findes, når man bliver ældre. I filmen møder man Alvina Vasylkevych, der er flygtning fra Ukraine, og hendes barnebarn Ihor. De deler deres tanker om fremtiden og om ældrelivet i Danmark.

På ukrainsk og dansk

Filmen er på ukrainsk med danske undertekster og kan bruges af både flygtninge, kommunale medarbejdere, og andre med kontakt til ukrainere.

Filmen er en del af velkommentildanmark.dk, hvor man også kan finde film og information på arabisk, dari, kinyarwanda, ukrainsk, russisk og dansk om bl.a. familieliv, sundhed og uddannelse.

Filmen er lavet i samarbejde med Als Research og med støtte fra Velux Fonden og Fonden Ensomme Gamles Værn.

Se filmen ´Et værdigt ældreliv´

Mere indhold som dette

news

”Min mor har brug for samvær med andre i hendes situation”

news

Nye gratis gruppeforløb for ukrainske ældre

news

Se udsendelsen ´En hverdag i Danmark for ukrainske flygtninge´

page

Ukrainske Alina kæmper for at blive en del af fællesskabet i sin klasse: ´Det er som om, der ikke er nogen interesse´

Afghanistan Arbejdspligt Beredskab Beskæftigelse Børn og unge Børnefattigdom Center for Udsatte Flygtninge Danmark Debat DR Congo Eritrea Familier Familiesammenføring Fritid Frivillige Holdninger og anbefalinger Høringssvar Jobafklaringsforløb Jobsøgning Kontanthjælp Kriminalitet Kulturforståelse Kurser og arrangementer Kvinder Kvoteflygtninge Lovgivning og rettigheder Mental sundhed Mentor Metoder MindSpring Negativ social kontrol Permanent ophold Projekter Rapporter og evalueringer Rusmidler Rådgivning Sprog Statsborgerskab Sundhed Syrien Traumer Trivsel Uddannelse Udsatte flygtninge Ukraine Unge VidenscenterforIntegration.dk Vold Ældre