Nyheder

Nye gratis gruppeforløb for ukrainske ældre

DRC Dansk Flygtningehjælp er klar med nye gruppeforløb for ukrainske ældre. Forløbene har særlig fokus på at være ny i et andet land som senior, og giver mulighed for at snakke om de svære følelser, der er forbundet med krig og flugt.  

Sorg, stress, savn og usikkerhed om fremtiden fylder blandt ukrainske flygtninge i Danmark. Det mærker vi hver dag i vores hjælpearbejde.

Derfor opretter DRC Dansk Flygtningehjælp nu nye psykosociale gruppeforløb særligt for ukrainske ældre. Her kan de snakke om de svære følelser, der er forbundet med krig og flugt og livet i eksil i et andet land. Forløbet har særlig fokus på at være ny i et andet land som senior.

- Krigen har frataget os vores hjem, venner og fædreland. Forløbet har lært mig at håndtere stress og har givet mig mulighed for ikke at være alene og hjælpe andre. 

Sådan siger en deltager, der har afprøvet senior-forløbet, som vi nu udbreder til hele landet.


Gratis for kommuner, foreninger og skoler
Forløbene er gratis for kommuner, skoler og foreninger. Det skyldes en flot donation fra Velux Fonden. 

Forløbene hedder MindSpring og bygger på 12 års erfaring med gruppeforløb. Erfaringer og forskning viser, at metoden forebygger psykisk og social mistrivsel. Og at det gør en afgørende forskel, at flygtningene kan spejle sig i andre, der har lignende erfaringer med i bagagen.     

Vi har også forløb for voksne, forældre samt børn og unge.

Vil du høre mere om vores forløb, så kontakt:

 

Ane Hamilton [email protected] for forløb i Jylland/Fyn

Helle Helms [email protected] for forløb på Sjælland

Er du interesseret i at lave Senior MindSpring for andre grupper af flygtninge end ukrainere, så kontakt projektleder i MindSpring Kompetencecenter Laura Rasmussen [email protected]

Mere indhold som dette

news

”Min mor har brug for samvær med andre i hendes situation”

news

Samtaler der giver mening: Erfaringer fra MindSpring for ukrainere

news

Herboende ukrainere hjælper ukrainske flygtninge med at falde til

Afghanistan Arbejdspligt Beredskab Beskæftigelse Børn og unge Børnefattigdom Center for Udsatte Flygtninge Danmark Debat DR Congo Eritrea Familier Familiesammenføring Fritid Frivillige Holdninger og anbefalinger Høringssvar Jobafklaringsforløb Jobsøgning Kontanthjælp Kriminalitet Kulturforståelse Kurser og arrangementer Kvinder Kvoteflygtninge Lovgivning og rettigheder Mental sundhed Mentor Metoder MindSpring Negativ social kontrol Permanent ophold Projekter Rapporter og evalueringer Rusmidler Rådgivning Sprog Statsborgerskab Sundhed Syrien Traumer Trivsel Uddannelse Udsatte flygtninge Ukraine Unge VidenscenterforIntegration.dk Vold Ældre