Ny forskning kigger på religionens og menigheders rolle i inklusion af kvoteflygtninge
De fleste af de congolesiske og burundiske kvoteflygtninge i Danmark er troende og har fra barnsben været vant til at gå i kirke. I Danmark er mange familier blevet en del af kristne menigheder. En ny rapport fra Aarhus Universitet undersøger, hvad det religiøse fællesskab betyder for flygtningene og undersøger det ’modtagelses- og inklusionsarbejde’, der finder sted i menighederne.
Hovedparten af de congolesiske og burundiske kvoteflygtninge, der er blevet genbosat i Danmark siden 2021, bekender sig til forskellige trosretninger inden for kristendommen. De fleste har fra barnsben været vant til og prioriteret at gå i kirke, og efter genbosættelse i Danmark er mange familier blevet del af kristne menigheder landet over.
Nu har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt oplevelser og erfaringer forbundet med de nyankomne kvoteflygtninges møde med og deltagelse i kristne menigheder i Danmark. Det er forskere fra Afdeling fra Antropologi, der står bag rapporten ’Kvoteflygtninge, religion og nye fællesskaber’.
Rapporten beskriver den oplevede betydning af religion og religiøse fællesskaber i kvoteflygtningenes hverdagsliv – helt generelt, men særligt under genbosættelse i Danmark. Den giver indblik i kvoteflygtningenes veje ind i kristne menigheder og udfolder de religiøse praksisser, de sociale aktiviteter og det ’modtagelses- og inklusionsarbejde’, der finder sted i menigheder landet over. Desuden præsenterer rapporten både kvoteflygtninges og eksisterende menighedsmedlemmers oplevelser af både potentialer og udfordringer i disse nye fællesskaber.
Rapporten er den tredje udgivelse i projektets rapportserie. DRC Dansk Flygtningehjælp deltager i forskningsprojektet.