Spring til indholdet
Integration
Kontakt
Materialer

Den gode modtagelse af nye borgere med flugtbaggrund

Håndbog med anbefalinger til en helhedsorienteret indsats.

Den gode modtagelse af nye borgere med flugtbaggrund aug 2026
1,2 MB

Håndbog til professionelle, der arbejder med modtagelse og integration af børn, unge og voksne

Danmark modtager hvert år flygtninge og fordrevne, der kommer til landet og får beskyttelse, og som skal etablere sig i en dansk kommune. De flygtninge og fordrevne, som kommer til Danmark, er meget forskellige, men for alle vil kommunerne understøtte en god modtagelse og integrationsproces.

Denne håndbog, som er udarbejdet af Center for Udsatte Flygtninge, er en introduktion og støtte til dette arbejde. Den henvender sig til kommunale medarbejdere, der er involveret i modtagelse og integration af børn, unge og voksne med flugtbaggrund.

Publikationen er et supplement til eksisterende vejledninger, retningslinjer og beskrevne procedurer i kommunerne.

Håndbogen introducerer bredt til vigtigheden af en helhedsorienteret modtagelse, der kommer hele vejen rundt om de nye borgere.

Det vil blandt andet sige en modtagelse, som udover beskæftigelse og danskuddannelse også har fokus på for eksempel sundhed og trivsel, på betydningen af det relationelle i selve integrationsindsatsen og på introduktion til såvel relevante hverdagslige praktikaliteter som til det danske samfund mere overordnet.

Læs om følgende temaer og find links til nyttige materialer:

  1. Arbejd individorienteret i modtagelsen
  2. Tænk boligplacering som tryg, social base
  3. Sørg for tydelig kommunikation og god tolkning
  4. Skab en sammenhængende og helhedsorienteret indsats
  5. Tilrettelæg integrationsforløb med job, sprog og samfundsforståelse
  6. Hav tidligt fokus på sundhed og trivsel
  7. Støtte til håndtering af økonomi
  8. Fokus på børn og unges skolegang, trivsel og sociale deltagelse
  9. Involvér civilsamfund og frivillige

Publikationen er delvist baseret på rapporten “Fra FN-flygtningelejr til hjemkommune” (2022), der blev udarbejdet i samarbejde mellem Center for Udsatte Flygtninge og forskere fra Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, som en del af forskningsprojektet Reorienting Integration.

Den kommunale indsats med at tage godt imod nye borgere med flugtbaggrund er en vigtig indsats – for kommunale medarbejdere, for nyankomne flygtninge og for samfundet. Det er vores forhåbning, at håndbogen kan understøtte dette arbejde til gavn for alle parter.