Nyheder

Kronik: Derfor kræver modtagelsen af kvoteflygtninge mere end krav fra dag ét

Danmark modtager i disse måneder kvoteflygtninge fra Eritrea, primært enlige mødre og børn. I en ny kronik peger vi på, at den måde, et menneske bliver modtaget på, har afgørende betydning for, hvordan livet former sig siden hen.

I en kronik i Kristeligt Dagblad den 28.4. 2026 sætter vi i Dansk Flygtningehjælp fokus på modtagelsen af kvoteflygtninge i Danmark.

Vi beskriver en gruppe, hvor det er enlige kvinder, de fleste med børn, som har levet i årevis i flygtningelejre og i usikre forhold i nabolandet Etiopien. For mange er hverdagen præget af, at deres muligheder for at arbejde er begrænsede, og at livet som flygtning er kendetegnet ved manglende myndighedsbeskyttelse, psykisk og socioøkonomisk udsathed samt manglende adgang til basale ydelser.

Flere har været på flugt i lange perioder, og enkelte familier er desuden flygtet flere gange. Samtidig er flere børn og voksne psykisk påvirkede af deres oplevelser med symptomer på stress, PTSD, depression, mareridt og panikanfald. Børnene er vokset op med usikkerhed og traumer, og de yngste har levet hele deres liv i en flygtningelejr.

For mange kræver det en målrettet indsats at opbygge en ny hverdag. Det indebærer hjælp til at genopbygge en meningsfuld hverdag med arbejde, danskuddannelse, skolegang for børnene, en passende bolig, relevante sundhedsydelser og eventuel hjælp til at overkomme de traumatiske oplevelser.

På den baggrund peger vi på en central erfaring: Den måde, et menneske bliver modtaget på, har afgørende betydning for, hvordan livet former sig siden hen. Derfor er det afgørende, at mennesker mødes med den nødvendige støtte i begyndelsen, fordi at blive grebet tidligt er ikke en luksus. Det er en forudsætning for at kunne stå på egne ben igen, at blive selvforsørgende, få et godt liv.

Samtidig beskriver vi en bekymrende udvikling i den offentlige debat, hvor en anden fortælling fylder mere og mere: At alle skal kunne forsørge sig selv fra dag ét. Vi stiller spørgsmål ved, om det er rimeligt at forlange af mennesker, der kommer direkte fra overgreb, flugt og tab, skal træde ind på arbejdsmarkedet, som om intet var hændt.

Vi peger også på, at når vi gør selvforsørgelse til et moralsk spørgsmål, risikerer vi at miste blikket for mennesket og for hvad der skal til for at genopbygge både krop, sind og tillid.

Læs hele kronikken i Kristeligt Dagblad:

Det er urimeligt at forlange, at flygtninge skal forsørge sig selv fra dag ét

Læs mere om kvoteflygtninge her på vores hjemmeside

 

Mere indhold som dette

Afghanistan Arbejdspligt Beredskab Beskæftigelse Børn og unge Børnefattigdom Center for Udsatte Flygtninge Danmark Debat DR Congo Eritrea Familier Familiesammenføring Fritid Frivillige Holdninger og anbefalinger Høringssvar Jobafklaringsforløb Jobsøgning Kontanthjælp Kriminalitet Kulturforståelse Kurser og arrangementer Kvinder Kvoteflygtninge Lovgivning og rettigheder Mental sundhed Mentor Metoder MindSpring Negativ social kontrol Permanent ophold Projekter Rapporter og evalueringer Rusmidler Rådgivning Sprog Statsborgerskab Sundhed Syrien Traumer Trivsel Uddannelse Udsatte flygtninge Ukraine Unge VidenscenterforIntegration.dk Vold Ældre