Ikke-vestlige har fortsat høj corona-ledighed

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har oplevet en større stigning i ledighed under coronakrisen end etniske danskere. Der er samtidig god grund til at følge udviklingen tæt, da der erfaringsmæssigt er risiko for høj ledighed blandt etniske minoriteter i krisetider. Denne analyse følger op på en analyse fra maj måned om ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres ledighed under coronakrisen.

Danmarks Videnscenter for Integration publicerede i maj 2020 en analyse om ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres ledighed under coronakrisen. Analysen viste bl.a., at personer med ikke-vestlig baggrund havde oplevet en større stigning i ledighed end etniske danskere. Den viste samtidig, at der på dette tidspunkt ikke var sket en lige så voldsom stigning i ledighed blandt indvandrere, som man kunne frygte, og som man ser i andre lande. Eksempelvis viser en undersøgelse fra amerikanske Migration Policy Institute, at latinoer i USA oplevede en voldsom stigning i ledighed som følge af corona.

Den høje ledighed udebliver dog fortsat for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Dette kan ses ved, at ikke-vestliges er steget med 1,3 pct. point i forhold til udgangspunktet d. 8. marts, mens den for etniske danskere er steget med 0,9 pct. point. Med andre ord er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fortsat hårdest ramt på ledigheden, men ikke nær så hårdt som i andre lande. Dog er ledigheden faldende for begge grupper.

Den 30. august var 7,6 pct. af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ledige, mens det samme var tilfældet for 4,2 pct. med dansk herkomst. Ledigheden er steget d. 1. august, efter lønkompensation og andre hjælpepakker er udløbet – en tendens, der kan fortsætte den kommende tid. Disse ledighedstal er dog endnu ikke offentliggjort på herkomst.